Skrevet af Kristina
Jeg havde termin 23. december 2004, men den 4. januar var der intet sket. Så det var heldigt, at vi skulle møde oppe på fødegangen kl. 8.00 (min mor og jeg).
Da vi ankommer, bliver vi mødt af 2 jordemødre, som følger mig ned til scanning. Hun siger nede ved scanningen, at der næsten ikke er mere fostervand. Så følger de mig op på fødegangen igen, hvor jeg skal ligge med sådan et bælte om maven til kl. 9.45.
Der kommer en overlæge og siger, at jeg skal sættes igang, og at præcis kl. 10.00 vil de lægge en stikpille op. Kl. 10 lægger de stikpillen op, og vupti 5 minutter efter kommer veerne væltende. Av av.
Så sidder mig og min mor på stuen og øver "puste-vejrtrækningen", da jeg har meget ondt. Kl. 15 kommer der en jordemoder ind til mig, og hun siger, at jeg er 3 cm åben, og at vi skal ned på en fødestue. Jeg skal selv gå den lange vej derned, og det gør nas.
Da vi ankommer til fødestuen, spørger hun, om jeg vil i karbad, og ja tak siger jeg. Jeg står under bruseren i en time, før hun har fyldt karret op, og da jeg kommer ned i det varme vand, bliver veerne mere "venlige".
Da klokken bliver 18.30, tvinger jordemoderen mig op, da hun vil mærke, hvor meget jeg har åbnet mig. Hun siger, jeg er 5 cm åben. Jeg spørger, om jeg må få blokaden, og det må jeg godt. Ca. kl. 21.30 er blokaden lagt, og veerne er væk.
Kl. 23.30 tager hun vandet og siger, at hvis ikke der snart sker mere, så sætter hun s-drop til. Og ja, det s-drop sætter hun til kl. 24, hvor hun siger, jeg er 7 cm åben. Så begynder veerne at komme tilbage meget kraftigere end før. AV.
Kl. 2 mærker hun igen efter, og jeg har ikke åbnet mig mere. Så nu ringer hun efter en overlæge. Han kommer og mærker mig indvendigt, og han siger straks, at jeg altså ikke er mere end 3 cm åben. "Åh gud", tænker jeg bare!
Men lige pludselig kommer der flere og flere mennesker ind på stuen, og der bliver nu ringet rundt. Jeg er mega sur, fordi blokaden ikke virker mere, så det gør mega ondt.
Pludselig siger de til min mor, at det bliver akut kejsersnit. Jeg bliver kørt ned på stuen og får lidt indsprøjtninger. Men på trods af det kan jeg mærke, de skærer. Så da jeg begynder at skrige, falder min puls.
Min mor bliver smidt ud, og jeg bliver lagt i fuld narkose. Kl. 03.35 den 5. januar 2005 kommer Lucas til verden. Han vejer 4.170 gram og måler 56 cm.
Der var tale om forkert hovedstilling, så han var aldrig kommet til verden af sig selv. Idag er han en dejlig knægt på 9 måneder! Det skal liges sige, at jeg er 18 år og alene med sønnen. Derfor deltog min mor under fødslen.
31-10-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025