Gravide rygere får dummere børn Børn af mødre, der ryger under graviditeten, får lavere intelligens som voksne, viser en ny dansk undersøgelse.
3458
Børn af mødre, der ryger under graviditeten, får lavere intelligens som voksne, viser en ny dansk undersøgelse.
Forskerne har tjekket intelligenskvotienten ved session hos 3.000 yngre danske mænd og samtidig tjekket mødrenes rygevaner under graviditeten.
Resultaterne viser, at de kvinder, der røg under graviditeten, fik børn med lavere voksen-IQ end børn af ikke-rygende mødre.
Grunden kan være, at røgens stoffer påvirker udviklingen af centralnervesystemet hos fosteret, så intellektet udvikler sig dårligere.
"Man har i årevis vidst, at det var risikabelt at ryge under graviditet, og at rygere fik mindre børn. Men at skadevirkningerne også kan måles på intelligensen hos de voksne mænd, er skræmmende", siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse.
Det anslås, at omkring hver femte af de gravide danske kvinder ryger.