Læger advarer mod at føde på fødeafdeling Lægerne på sygehuset i Frederikshavn fraråder nu kvinder at føde på sygehusets egen fødeafdeling.
3345
Lægerne på sygehuset i Frederikshavn fraråder nu kvinder at føde på sygehusets egen fødeafdeling. Baggrunden er en sag, hvor et barn døde, muligvis fordi lægen var for uerfaren til at hjælpe jordemoderen.
"Vi har ikke kompetencen til at yde tilstrækkelig hjælp i forbindelse med komplicerede fødsler", siger Ahmed Aziz, formand for Reservelægerådet på sygehuset i Frederikshavn.
Ifølge Ahmed Aziz ville kvinderne være bedre tjent med at føde hjemme, fordi de i tilfælde af komplikationer ville blive tilset af en vagtlæge med større rutine i at hjælpe fødende.
Formanden for amtets sundhedsudvalg, Karl Bornhøft (SF), roser jordemødrene og siger, at dødsfaldet ikke har noget at gøre med manglende ekspertise.
Omkring 100 børn kommer hvert år til verden på fødeklinikken på sygehuset i Frederikshavn.