For få børn vaccineres mod mæslinger Kampen for at udrydde børnesygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde går trægt.
5016
Kampen for at udrydde børnesygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde går trægt.
Siden MFR-vaccinationerne af børn blev indført i 1987, har målet været, at 95 procent af børnene i en fødselsårgang skal være vaccinerede, når de er over 12 år.
Men dette mål blev kun nået for årgang 1993, når det gælder den første MFR-vaccination, og dækningen er især lav for årgangene 1995-1996, hvor kun henholdsvis 87 procent og 86 procent blev vaccineret.
Overlæge Steffen Glismann fra Statens Seruminstitut er ikke i tvivl om, at mange børneliv er sparet i Danmark, siden man begyndte at vaccinere.
Især mæslinger kan være forbundet med komplikationer. Således døde 3 ud af ca. 3.000 mæslingeramte børn under en epidemi i Holland for nogle år siden.