Skrevet af Sara
Torsdag var jeg til jordemoder, som absolut intet ville gøre ved mig, til trods for mine mange og charmerende forsøg. Næ nej, hun tjekkede, at alt var OK og gav mig en tid på stue 37 (!) 8 dage senere. Vi syntes jo bestemt, at det var på tide, at trolden kom til verden, men hun var IKKE enig.
Vi tog derfra med frustrerede sind, og jeg planlagde at tage hjem og gøre mere rent, bage en kage og lave en masse mad og invitere Jonas (Rasmus' ven).
I løbet af aftenen begyndte jeg at få plukkeveer. Jeg blev dødirritabel over det og syntes, det var noget fis, for der skete jo alligevel ALDRIG NOGENSINDE noget.
Vi gik i seng - mig med menstruationssmerter og enooooorm tissetrang og Rasmus med fyldt mave, for jeg kunne altså hverken spise mad eller kage.
Ved 3-tiden havde jeg været oppe og tisse 5-6 gange på et par timer, og jeg syntes egentlig, det var lidt underligt, at jeg ikke kunne holde mig på vej derud. Der er kun 4 skridt.
Ved 4-tiden gik det op for mit søvnige jeg, at det muligvis var vandet, der var i gang med at gå. Jeg gik lidt rundt i stuen og så tiden an. På et tidspunkt kom der en ordentlig skylle, som jeg straks sugede op med vat for at vurdere farven.
Så ringede jeg lige til fødegangen. Hurra, den måtte være god nok, og nu skulle jeg bare vente på ordentlige veer, for det småpjat jeg havde var sikkert intet (egen vurdering).
Jeg susede ind og vækkede den sovende tømrer, og han blev ellevild og ville afsted med det samme. Det mente jeg nu ikke, at der var grund til. Næææh, jeg hyggede mig skam fint i sofaen. Han begyndte at tage tid på mine "plukkeveer", og de kom med 2½ minuts mellemrum og varede godt 1 minut. Han blev nervøs, og jeg var irriteret på ham og sendte ham tilbage i seng.
Kl. 7 ringede jeg til fødegangen og sagde, at jeg nok mente, at det måske var meget smart, at vi sås snart. Men jeg ville lige tage et bad og så se på det. Jeg tog et dejligt bad og nåede lige akkurat ind i soveværelset, da slimproppen gik sammen med en ordentlig skylle vand. Rasmus var meget fascineret. Jeg suste tilbage i badet og kunne efterhånden godt erkende, at der nok snart ville ske noget.
Kl. 8.30 var vi på Hvidovre og blev taget imod af en dejlig jordemoder og en vældig sød jordemoderstuderende. De mente, at jeg var upåvirket af det hele, og jeg var sikker på, at de ville sende mig hjem.
Da jeg så blev undersøgt, blev de helt vilde, for jeg var godt 4 cm åben. Hmm, tænkte Rasmus og spurgte dem, om det måske ville blive i dag, vi blev forældre. "Det bliver inden vi går hjem", proklamerede den nu endnu mere tiltalende jordemoder. Og hun fortsatte: "Vil du have et lavement?". Jeg mente, jeg ligeså godt kunne prøve det hele, så jeg sagde ja tak. De grinede noget af mine bevæggrunde for at få lavement, men gav mig det ikke desto mindre.
10 minutter senere sad jeg på et aaalt for højt toilet og kastede op med veer og prøvede at komme af med lavementet på en stille måde, da døren ikke var låst, og jeg vidste Rasmus stod på den anden side af døren.
Efter en god halv time på det toilet, smuttede jeg lige i bad, og så fik vi ellers lov at gå på fødestue. Vi var meget højtidelige, da vi gik derind. Og der var bare rigtig hyggeligt. Vi fik en morgenbakke ind, og jeg lagde mig ned med tæpper og dyne. Jeg havde jo nærmest ikke sovet hele natten og var sløv.
Vi sludrede og pludrede, altimens jeg begyndte at kunne mærke, at veerne blev længere. Stadig ikke synderligt smertefulde, snarere som en gang almindelig menstruation. Behøver jeg tilføje, at jeg var meget kæphøj på dette tidspunkt?
Rasmus drak kaffe og snakkede med jordemoderen om underlige ting, og jeg var sådan lidt i drømmeland, tror jeg. Omkring 11.30 syntes jeg, det måtte være nok. Nu gjorde det dælme ondt i skambenet, og vi kom jo ingen vegne.
Jeg sad på det tidspunkt på en underlig bold, fordi "det skulle være så rart". Jeg syntes faktisk først det gjorde rigtig ondt, da jeg kom ned på den bold, men det turde jeg ikke sige. Uvist af hvilken årsag. Jeg kom også til at sige undskyld til jordemodereleven, fordi jeg havde ondt. Hmm...
Omkring kl. 12 fik jeg lov at komme i badekar. Det var superlækkert. Det er længe siden, jeg har badet i så varmt vand. Veerne fortsatte bare, men de kunne nærmest ikke mærkes mere.
  Kl. 13 begyndte jeg at få pressetrang og blev undersøgt. Jeg var 10 cm åben, og så var det bare om at presse. Det var godt nok ikke særlig morsomt. Det gjorde bare ondt at presse, og jeg kunne bare ikke lade være.
Det overraskede mig noget, at det gjorde SÅ ondt. Det andet var jo vand ved siden af, og jeg havde altid forestillet mig, at når man først fik pressetrang, var det overstået. Mere eller mindre.
Jeg var lykkelig over at få lov at føde i vandet, selvom jeg ved hver anden presseve var lige ved at trække Rasmus HELT ned i karret til mig.
 Kl. 14 præcis kom vores smukke barn til verden. Han gav et lille skrig fra sig og var så ellers bare stille og kiggede med sine enormt store og enormt blå øjne.
Det første jeg så var hans ører. Helt perfekte og enormt velformede. De andre gik enormt meget op i, at han havde en tissemand. Det var kun en detalje for mig.
Han vejede 3.802 gram og målte 52 cm.
16-05-2004
|
 |
Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:
 Din historie
|
|
|
 |
GRAVIDA - gratis magasin til dig
Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|
 |
MIN BABY - gratis magasin til dig
Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|
 |
DIT BARN - gratis magasin til dig
Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|
|
|
 |
© 1999-2025