Gravide får egen jordemoder Nordjyllands Amt har iværksat et forsøg, der skal forbedre kontakten mellem den gravide og jordemoderen.
2246
Nordjyllands Amt har sammen med jordemødre fra Aalborg/Hobro Jordemodercenter og Den Almindelige Danske Jordemoderforening iværksat et 2-årigt forsøg, der skal forbedre kontakten mellem den gravide og jordemoderen og skabe bedre arbejdsbetingelser for jordemødrene.
2 jordemødre skal hjælpe 120 kvinder pr. år gennem graviditet og fødsel de næste 2 år. Forsøget går officielt først i gang 1. juni og fortsætter til 31. maj 2006, men allerede nu har jordemødrene de første kvinder til konsultation.
Jordemødrene skal have tilkaldevagt hver dag året rundt, og de må selv fordele vagterne mellem sig. Det betyder, at de skal have konsultationer med de gravide og være klar til at rykke ud, når én af de gravide skal føde.