Skræmmende spor af passiv rygning hos børn Rygere udsætter deres børn for tobaksrøg, selv om de går uden for og lukker døren, når de ryger.
3760
Rygere udsætter deres børn for tobaksrøg, selv om de går uden for og lukker døren, når de ryger.
Svenske forskere har undersøgt urinen fra 3-årige børn for spor af nikotin. Man sammenlignede blandt andet børn fra ikke-ryger familier med børn fra ryger-hjem, hvor forældrene ryger uden for på terrassen eller bagtrappen.
Udendørsrygernes børn har dobbelt så meget nikotin i urinen, som børn af ikke-rygende forældre. Men børn af forældre, der ryger indendørs, har 15 gange så meget nikotin i urinen.
Kræftens Bekæmpelse er overrasket over resultaterne og kalder rapporten "skræmmende".