Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Herpes under graviditeten Herpes under graviditeten

Herpes simplex er en velkendt virus, der normalt forårsager sår på munden eller på kønsorganerne.
 22922 

Herpes simplex er en velkendt virus, der normalt forårsager sår på munden eller på kønsorganerne. Type 1 forekommer sædvanligvis over taljen og resulterer i såkaldte forkølelsessår og feberblister. Type 2 forårsager normalt blærer og sår på kønsorganerne. Virus fra et forkølelsessår kan overføres til kønsorganerne ved oralsex og kan således besværliggøre muligheden for at fastslå, hvilken af de to typer, der er tale om.

Herpes virus kommer ind i kroppen via huden eller slimhinderne, sædvanligvis ved sexuel kontakt. Første gang man oplever et udbrud, får man som regel sår, der gør ondt, og man får influenza-agtige symptomer, mens virus spredes overalt i kroppen.

Hold øje med følgende: Kløen og kildren omkring kønsorganerne, svien ved vandladning og sår og blister på skamlæberne eller inde i skeden.

Det særligt usædvanlige ved herpes virus er, at den kan inficere nogle af kroppens nerver og sprede sig ud mod rygsøjlen, hvor den kan forblive på trods af antistoffer, der forhindrer infektion andre steder. Herfra kan virus med årene bevæge sig langs med nerverne og periodisk ud til huden, hvor den forårsager gentagne brist på huden og dermed sår.

Disse blister og sår, der indeholder den smittende virus, holder sig i 7-10 dage og forsvinder af sig selv. Nogle patienter har kun et udbrud, og andre får dem igen og igen i årevis.

Herpes virus kan forårsage problemer under graviditeten på 2 måder. Hvis du har haft herpes, før du blev gravid, har du sandsynligvis opbygget antistoffer nu, og oddsene for, at virus vil passere livmoderen og inficere fosteret er meget små.

Men hvis du udvikler dit første udbrud af herpes under graviditeten, kan virus meget vel passere livmoderen og inficere dit foster. Hvis dette sker under det første trimester, kan resultatet blive abort, fødselsskader, eller fosterdød.

Det mere almindelige forløb er, at hvis virus er tilstede i kønsvejene, når vandet går, eller når fosteret passerer gennem fødselskanalen, overføres infektionen til fosteret i ca. halvdelen af tilfældene. Selv om det er muligt, at den resulterende sygdom kan blive mild hos babyen, får de fleste nyfødte slemme følger, der i værste tilfælde kan ende med døden.

Et lille antal kvinder kan afsondre virus fra livmoderen eller de ydre kønsorganer uden at mærke symptomer, men det synes oftest at ske ved den første smitte.

Hvis du opdager, at du har et udbrud med synlige læsioner under graviditeten, skal din læge tage en prøve for at få bekræftet diagnosen. Du kan godt få lov at føde normalt gennem skeden, hvis der ikke er nogle synlige læsioner ved fødslens begyndelse.

Det er ikke nødvendigt at få taget en prøve, hvis du har haft herpes før men ikke har nogle symptomer lige før fødslen. På den anden side anbefales et kejsersnit, hvis der er synlige læsioner i huden, når veerne starter, eller hvis du har symptomer indenfor 4 til 6 timer før vandet går, eller før veerne starter.

Det bedste man kan gøre mod herpes under graviditeten er forebyggelse. Der findes endnu ikke nogen medicin, der kan kurere herpes, og der findes heller ingen vaccine. Der findes et middel, acylclovir, der måske kan undertrykke udbrud et stykke tid, hvis du tager det hele tiden, eller det kan måske forkorte den tid, sårene varer, hvis det bruges på udbrudstidspunktet. Men acylclovir bør ikke bruges under graviditet, eller mens man prøver på at blive gravid, da midlets sikkerhed under graviditet ikke er påvist.

Hvis du ikke har haft herpes, før du blev gravid, bør du undgå seksuel kontakt med alle, der har virus i sig. Hvis din partner har herpes, så undgå sex under et udbrud og brug kondomer bagefter. For at være på den sikre side, bør du måske afholde dig fra i det hele taget at have sex med ham i de første 3 måneder og de sidste 2 måneder af graviditeten.

Selv om herpes for det meste overføres ved direkte seksuel kontakt, er der en lille risiko for, at man kan smittes via et håndklæde eller toiletsæde. Hvis din partner har et udbrud, så brug hver jeres håndklæde og rens toiletsædet og badekarret med klorin hver gang det har været brugt for at minimere risikoen for, at du bliver smittet.

03-07-2000

Kommentarer

LiseAnd  06-06-2019 kl. 4:45 Anmeld

Det ville være ret fedt, hvis I ville skrive en ny artikel om herpes og graviditet. Der er kommet en masse ny forskning på området og desuden nye behandlingsmuligheder og forebyggende tiltag.


Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Klamydia kan medføre for tidlig fødsel

Klamydia er skyld i barnløshed

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

herpes

kønssygdom

Læs meget mere om at være gravid og alt hvad det indebærer for dig og dit kommende barn:

Graviditet









Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook