Læreplan for børn i vuggestue Socialministeren er klar med en lov om forpligtende læreplaner i alle landets daginstitutioner.
3260
Fra sommeren 2004 skal alle daginstitutioner - også vuggestuer - have en plan for, hvordan børnene lærer noget mere.
Socialminister Henriette Kjær nævner spørgsmålene "hvad er tal for noget?" og "hvorfor falder bladene af træerne?" som eksempler på indlæring, som pædagogerne skal lægge mere vægt på.
"Vi skal selvfølgelig ikke have undervisning foran en tavle i børnehaven. Og man skal naturligvis heller ikke kunne dumpe. Men læreplanerne skal sikre, at pædagogerne i det daglige arbejde har fokus på indlæring", siger Henriette Kjær.
"Det kan da være meget godt med nogle pejlemærker, og det er også rigtigt, at vi som pædagoger godt kan være mere målrettede mod indlæring. Men man skal passe på med forpligtende mål. Børn er jo forskellige", siger BUPL's formand, Bente Sorgenfrey.