"Kejsersnit er en operation, der redder liv, og de kvinder og børn, der kan reddes med kejsersnit, skal have adgang til det", mener formand Susanne Nielsen fra foreningen Forældre og Fødsel, der advarer mod frit valg af fødselsmetode.
"Som læge burde man sige, at der er mange faglige argumenter for at vælge kejsersnit fra", siger Susanne Nielsen.
Hun refererer til professor Gorm Greisen, der ikke vil undre sig, hvis vi i de kommende år ser en yderligere stigning i antallet af kejsersnit.
Susanne Nielsen refererer desuden til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorg fra 1998 og dens angivelse af, at tryghed og tillid er essentielle for, at kvinder skal kunne føde selv og have gode fødselsoplevelser.
Kilde: Jyllands-Posten
19-07-2003

|