København er billigst for enlige mødre Er man enlig mor eller far i lejebolig med et barn i vuggestue og et barn på fritidshjem, bør man vælge at slå sig ned i København. I hvert fald hvis det er pengepungen, der skal bestemme.
4846
Er man enlig mor eller far i lejebolig med et barn i vuggestue og et barn på fritidshjem, bør man vælge at slå sig ned i København. I hvert fald hvis det er pengepungen, der skal bestemme.
Netop offentliggjorte nøgletal for landets 6 største kommuner, København, Århus, Odense, Esbjerg, Randers og Aalborg viser, at Københavns Kommune er klart billigst for den enlige forsørger med 2 børn.
Derimod kan et par bosiddende i eget parcelhus med 2 børn i henholdsvis vuggestue og børnehave med fordel vælge at bosætte sig i Randers Kommune.
Når man sammenlægger skatten og udgifterne til børnepasningen, vil det for den enlige være dyrest at bo i Esbjerg Kommune, mens det for ægteparret vil være dyrest at vælge Aalborg.
Regneeksemplerne bygger på, at den enlige har en bruttoindkomst på godt 220.000 kroner, mens parret har en samlet indkomst på omkring 580.000 kroner og et hus, der er vurderet til en million kroner.