Ringe børnekirurgi i Danmark Ifølge en pensioneret overlæge bliver danske børn i 90 procent af tilfældene opereret af kirurger, som ikke er uddannet til det.
1942
Ifølge Ole Henrik Nielsen, der netop er fratrådt som overlæge på Rigshospitalet, bliver danske børn i 90 procent af tilfældene opereret af kirurger, som ikke er uddannet til det.
Det skyldes, at Danmark som det eneste land i Europa ikke har en specialuddannelse i børnekirurgi.
"Forældrene er lykkeligt uvidende. Når de kommer med deres børn, så tror de, at alt er i sin bedste orden", siger Ole Henrik Nielsen, der er præsident for den europæiske speciallægeforenings børnekirurgiske sektion.
Han er netop stoppet som overlæge på Rigshospitalet, fordi han skal pensioneres.
"Jeg står nu frit i forhold til hospitalet og kan sige tingene lige ud, og den måde børnekirurgien er blevet udsultet på, er en skandale. Betingelserne for at operere er de ringeste i Europa", siger Ole Henrik Nielsen.