Udsigten til, at samtlige gravide skal tilbydes en risikovurdering for at se, om de venter et svært handicappet barn, bekymrer flere af medlemmerne i Det Etiske Råd.
Sundhedsstyrelsen har præsenteret en rapport, der lægger op til et opgør med de nuværende retningslinjer, hvor kvinder over 35 år bliver tilbudt forskellige undersøgelser for at se, om de venter et handicappet barn, mens yngre kvinder ikke får et sådant tilbud.
Arbejdsgruppen lægger op til at tilbyde samtlige kvinder en risikovurdering bestående af en blodprøve og en ultralydsscanning. Men en sådan screening bekymrer flere medlemmer af Det Etiske Råd.
"Det at vurdere sig selv i en statistisk sammenhæng er en næsten umenneskelig svær opgave. Nogle gange kammer autonomien over i vort ønske om at give alle mennesker tilbud om alt. Vi tør næsten ikke være paternalistiske længere og overlader det hele til den enkelte. Før i tiden sagde man om en kvinde, at hun kunne komme i ulykke. I dag er det næsten en ulykke at være gravid, fordi man kan undersøge for så meget", siger formand for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling.
"Vi skal passe på ikke at sygeliggøre kvinderne, for det skal helst være rart at være gravid. Vi skal være lidt varsomme med at indføre nogle rutiner, som ender med, at vi alle bliver undersøgt på kryds og tværs", siger et andet rådsmedlem, Ragnhild Riis, der heller ikke tror på, at Sundhedsstyrelsens intentioner om at afsætte tid til at rådgive den enkelte gravide om risici og odds kan udføres i praksis.
Forslaget fra Sundhedsstyrelsen vil betyde en merudgift på mellem 20 og 60 millioner kroner alt afhængig af, hvilken model der bliver indført og hvor mange kvinder, som tager imod tilbudet.
"Jeg synes, man skal bruge sundhedssystemets ressourcer til noget bedre end at undersøge alle kvinder for at finde alle børn med Downs syndrom. Det er et fåtal af børn, der er handicappede, og man må som kvinde tro på, at man får et sundt og raskt barn", siger det nye rådsmedlem, højskoleforstander Annemarie Morris.
Overlæge Katrine Sidenius, der arbejder på Rigshospitalet og ligeledes er medlem af Det Etiske Råd, mener, at mange par i dag ønsker en vished for, om de venter et barn med kromosomfejl.
"Kvinder er næsten 30 år, når de får det første barn, og har gjort sig mange tanker. De ved meget om handicap og sygdomme, og har både set TV og læst om det. Derfor ligger tanken om risiko for sygdom hos barnet helt fremme i panden på dem. Det fylder mig med tristhed, at det er kommet så vidt, for man er ikke længere bare lykkelig gravid. Man skal lige have tjekket det ene og andet først, og står så til sidst med et risikotal i hånden, som man skal tage stilling til", siger hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad
27-03-2003
|
Relaterede artikler
© 1999-2025