Forkølelse Forkølelser er de infektioner i barndommen, der mest viser sig ved, at næsen løber og er tilstoppet, samt ofte feber, nysen og hosten.
105919
Forkølelser er de infektioner i barndommen, der mest viser sig ved, at næsen løber, er tilstoppet, sommetider feber, nysen og hosten. Det er helt almindeligt, at børn rammes af forkølelse flere gange om året.
Faktisk passer det som regel, at småbørn typisk får 8-10 forkølelser om året og en smule færre i de første skolealderår. Forkølelser er forårsaget af virus i åndedrætsorganerne, og der er mindst 120 forskellige slags, som dit barn kan og vil få i de unge år.
Almindelig forkølelse
Den "almindelige" forkølelse er forårsaget af en af disse mange forskellige slags vira, og for det meste er den let at slippe af med og forårsager kun let ubehag.
Som forældre er det vigtigt at kunne kende forskel på en almindelig forkølelse og de mere alvorlige infektioner såsom pandehule- og bihulebetændelse, ondt i halsen og øreinfektioner. Disse sygdomme ledsages som regel af høj feber, og børnene har det rigtigt skidt, men meget små børn kan måske ikke udtrykke smerten på en måde, som forældre nemt kan forstå.
Hold øje med pludselige ændringer til det værre i humøret hos et barn med begyndende symptomer på almindelig forkølelse, om de har mindre appetit end sædvanligt og dårlig balance (øreinfektioner kan typisk indvirke på barnets balanceevne), og især hvis temperaturen samtidig pludseligt stiger, bør du få barnet undersøgt af en læge.
Små børn under 3 år med almindelig forkølelse bliver nemt kede at det og er svære at trøste, når deres luftveje er stoppede, eller deres næse løber. Selv en lille smule forstoppelse i næsen kan få et lille barn til at føle sig meget dårlig, og hvis du kan løse dette problem, kan det gøre en verden til forskel med hensyn til søvn, appetit og humør.
Hvis dit barn er over 2 måneder, næsen løber, og det har en lille smule feber (op til 38,5°C målt i endetarmen), kan du sædvanligvis klare situationen selv med et par simple midler:
1. Giv dit barn ekstra væske i form af vand - enten direkte eller indirekte ved at tilsætte lidt ekstra vand til den normale mælkeblanding (husk endelig at genoptage den normale koncentration af mælkeblanding, når forkølelsen er gået over, så din baby får næring nok).
Når barnet trækker vejret tungt på grund af stoppet næse, mister barnet væske, og det kan føre til dehydrering, specielt hvis der også er feber.
2. Sørg for den fugtighed, der skal til, for at dit barns luftveje kan fungere på den bedste og mest optimale måde. Det er umuligt for kroppens naturlige næsefunktioner at fungere, hvis næsen er fuldstændig stoppet af klistret puds.
Så det kan hjælpe meget, både på barnets velbefindende og for at gøre det hurtigere raskt, at du holder luftvejene fugtige. Det kan du gøre ved at dryppe en saltvandsopløsning ind i næseborene. De små hår i luftvejene skal kunne veje frit for at kunne forvise de små slemme fyre, som viruspartikler og snavs, og for at kunne reparere den skade, som forkølelsen har forvoldt.
Vi ved alle sammen, hvor forfærdeligt man har det tidligt om morgenen efter en nat, hvor man har trukket vejret gennem munden, og med en klistret næse fuld af snot. Tænk dig hvordan din baby har det - han/hun kan ikke engang rømme sig eller pudse sin næse for at hjælpe sig selv.
Det kan ikke anbefales, at du går i gang med at grave i dit barns næse, da det sjældent gør nogen gavn, og faktisk bare gør barnet endnu mere ked af det, hvilket medfører mere puds og får flere tårer til at flyde.
Lad være med at bruge vatpinde til at rense næsen med, da det også irriterer og kan gøre de små hår endnu mere flade, ved at du maser hårene i næsen ned i pudset, mens du "renser".
Der er ikke nogen bestemt mængde saltopløsning, man skal bruge til at dryppe med. Saltvand forekommer naturligt i kroppen, så dryp bare et par dråber ind hver time, eller når det er nødvendigt. Barnet vil ofte nyse kort efter, og dette hjælper også med til at tømme næseborene for snot. Man kan købe næsedråber klar til brug i håndkøb på apoteket.
Kroppen producerer først og fremmest puds som modangreb mod invasionen af en virus, og det er sikkert din krops naturlige forsvarsmekanismes forsøg på at afvæbne og afgrænse virus’en. Selvfølgelig er det irriterende, men det er altså ikke kun dårligt, at det er der, så lad være med at forsøge alt for aggressivt at komme af med det. Sørg bare for, at det ikke sætter sig fast, så dit barn ikke får det for dårligt.
3. Småfeber behandles med løstsiddende tøj, en behagelig værelsestemperatur (ingen overophedede værelser), lunkne bade (hvis dit barn nyder at være i vandet) og mere væske.
4. Af og til kan man godt benytte sig af håndkøbsmedicin mod forkølelse for at lette ubehaget for barnet, men du skal vide, at det meste forkølelsesmedicin ikke helbreder noget som helst og endda kan forårsage yderligere ubehag, hvis bivirkningerne er værre for specielt dit barn.
Vi reagerer alle sammen forskelligt på forkølelsesmedicin, og nogle af os reagerer endda paradoksalt. Dette betyder, at en forkølelsesmedicin med antihistamin (som er beregnet til at udtørre slim og snot og gøre barnet søvnigt) i stedet gør nogle børn ophidsede og irritable. Og det er selvfølgelig ikke en situation, du bryder dig om at udsætte dit barn for, især ikke om aftenen.
Derfor er et godt råd til de forældre der ønsker at forsøge sig med forkølelsesmedicin at prøve det om dagen første gang, så eventuelle bivirkninger kan være overstået ved sengetid.
5. Vær opmærksom på hygiejnen, når dit barn er sygt, så du ikke smitter andre, og især dig selv, da du allerede er stresset, fordi dit barn er sygt, og fordi du langt fra får al den hvile, du behøver, så din egen modstandskraft også er nedsat. Også for at minimere risikoen for at smitte dit barn igen, såvel som eventuelle søskende.
Vask dine hænder ofte, smid brugte lommetørklæder og servietter i skraldespanden, og tør overflader med et desinficerende middel, efter dit syge barn har leget eller spist på dem. Brug hver sin ske og tandbørste (en god idé under alle omstændigheder, selv om ingen i familien er syge).
Sørg for at have servietter på dig, når du går hjemmefra med dit syge barn, så du kan tørre effektivt op umiddelbart efter host og nys. Det er umuligt fuldstændigt at forhindre en virus i at spredes, men det er aldrig for tidligt at begynde at lære dine børn at bruge lommetørklæder (i stedet for ærmet) og holde sig for munden, når de nyser eller hoster (og så vaske hænder bagefter).
Det hjælper selvfølgelig også, at du selv er et godt eksempel, men små børn har brug for dine specifikke instruktioner for at lære at gøre de rigtige ting, som vi andre tager for givet. Giv ikke op.
En 6 måneder gammel baby kan faktisk godt lære at "pudse næse" på en primitiv måde. De puster gennem næsen, og du fanger med lømmetørklædet. Nogle børn kan lære det hurtigere og er dygtigere end andre til at puste luft ud gennem næsen.
6. Søvn og god ernæring er altid øverst på listen over ting, der hjælper på en forkølelse, men for det meste meget svære ting at gennemføre, når det drejer sig om børn. Man skal selvfølgelig forsøge at give sit barn sund mad altid, men lad være med at presse barnet for meget til at spise, når det er forkølet. Væske er faktisk vigtigere end kalorier, når man er syg, med mindre sygdommen varer længe.
Med hensyn til søvn, kan du ikke gøre andet end at sørge for, at dit barn har det så behageligt som muligt (som beskrevet ovenfor), og sørge for stille og fredelige omgivelser. Dæmpet musik kan hjælpe, og du kan læse lidt stille i nærheden, så dit barn føler sig tryg ved at hvile.
Det er ikke anbefalelsesværdigt med lange videoer eller TV-programmer, da de fleste børn vil kæmpe for at holde sig vågne, bare for at blive ved med at se på dem, og det kan ikke være afslappende.
Det er selvfølgelig af yderste vigtighed, at du kan kende forskel på almindelig forkølelse og mere alvorlige infektioner. Ring til lægen, hvis du ikke er sikker, eller hvis en forkølelse varer mere end 10 dage, eller den ledsages af en stigende feber.
Et barn, der er gammelt nok til at klage over ondt i halsen, bør tages med til lægen (efter du har givet barnet nok at drikke, så du ikke bare står overfor en tør hals), eller hvis barnet har ørepine. Og stol altid på dine instinkter, indtil barnet kan tale. Det er bedst at være på den sikre side.
Hals- og øreinfektioner forårsages sommetider af bakterier og kræver som regel behandling med antibiotika (virus reagerer ikke på antibiotika og bør aldrig behandles med dette "bare for en sikkerheds skyld", da det endda kan gør barnet endnu mere sygt).
Ring til lægen, hvis du ikke er sikker på, hvad der foregår, og fortæl om sygdomsforløbet. Prøv at holde dig til de vigtige oplysninger, såsom sygdommens varighed, feberens varighed og hvor høj temperaturen var, om barnet havde appetit eller ej, humørsvingninger eller søvnforstyrrelser. Husk at fortælle lægen dit barns alder.
De fleste forkølelser varer ikke længere end 2 uger - og oftest kun 5-10 dage. Dit barn smitter, så længe der er feber, og så længe det aktivt nyser og hoster.
Held og lykke, og få dig noget søvn, mens du kan.
Beskrivelse
Forkølelse er den mest almindelige "børnesygdom" og indebærer næse der løber, stoppet næse, mild feber, nysen og hosten. De fleste smittede børn føler sig trætte, irritable og har dårlig appetit, skønt disse symptomer kan være ekstremt milde.
Årsag
Forkølelse fremkaldes af en gruppe vira, der hedder Rhinovira, og de angriber membranerne i slimhinderne - specielt når luften er kold og tør. Børn smittes med forkølelse af andre børn gennem nys eller host, eller ved at de berører overflader, der er blevet nyst på for nyligt, og derefter putter fingrene i munden eller op i næsen.
Normalt forløb
De fleste forkølelser varer fra flere dage op til 2 uger. De længere forkølelser ses ofte hos de mindre børn. De fleste børn, hvis næse løber, vil lidt efter lidt føle sig mindre og mindre godt tilpas, med mindre de får hjælp til at få renset luftvejene. Hvis forstoppelsen bliver tyk, vil barnet få ondt i ørerne og også få svært ved at synke.
Mild feber og hovedpine kan følge med forkølelse, og forbedring i disse symptomer vil forekomme på forskellige tider af døgnet, især efter at barnet har fået renset næse og har fået mere væske i sig, og feberen er faldet.
Hvor raske børnene bliver, er forskelligt, men de kommer sig som regel fuldstændigt, og det afhænger delvist af børnenes helbredsmæssige status før denne forkølelse (var de lige ved at komme over den forrige forkølelse?), og af hvor meget hvile og væske børnene får.
Behandling og gode råd
• Forøg barnets indtagelse af klare væsker - kom ekstra vand i babyens modermælkserstatning, hvis barnet ikke vil drikke vand.
• Forøg fugtigheden - kroppens naturlige forsvarsmekanismer i næsens og svælgets membraner arbejder bedst, når de er fugtige og ikke klistret til af puds. Brug næsedråber til børn og en ren, kølig forstøvende luftfugter, eller korte besøg på et dampfyldt badeværelse for at få renset luftvejene.
• Behandl feber - lave temperaturer kan opnås ved løstsiddende tøj, behagelig værelsestemperatur, lunkne bade (hvis barnet kan lide det), forøget væske og medicin mod feber på over 38 grader målt i endetarmen.
• Brug af håndkøbsmedicin af og til med rådgivning fra din læge kan hjælpe nogle børn til at føle sig bedre tilpas, selv om dette ikke vil forkorte forløbet af den virus, dit barn har. Vær opmærksom på mulige bivirkninger og interaktionen med anden form for medicin, dit barn måske får, før du vælger et middel. Nogle slags medicin mod forkølelse kan hjælpe mod et barns stoppede næse og resultere i en bedre nattesøvn for alle.
• Hold øje med dit barns hygiejne - både for at nedsætte spredningen af forkølelsen i dit eget hjem og også for at forhindre gen-smitning. Vast hænder ofte og smid brugte servietter forsvarligt væk. Rens spise- og legeoverflader med et desinficerende middel, og brug altid hver sin kop og tandbørste. Lær børnene at holde sig for munden, når de nyser og hoster, og at vaske deres hænder lige bagefter. Hav altid fugtighedsservietter med dig, så du kan tørre effektivt op, når du er på vej med et sygt barn, og opbevar de brugte servietter i en plasticpose, indtil du når frem til en skraldespand.
• Søvn og god ernæring er altid en god ide, men lad være med at tvangsfodre under sygdom. Lad dit barns sult bestemme, hvor meget mad, det skal have, undtagen med hensyn til væske, som du bliver nødt til at opmuntre barnet til at drikke. Undgå TV og lange videofilm, da det er bedre for børn at lytte til stille musik eller en historie, så der er større chance for, at de falder i søvn.
• Bliv hjemme en ekstra dag efter barnet føler sig raskt, da det tager lidt tid for immunsystemet at komme op på fulde omdrejninger. Det er mindre sandsynligt, at dit barn får den næste Rhinovirus (husk der er over 100 forskellige), hvis det er fuldstændigt raskt ovenpå den sidste omgang. Dit barn smitter mindst, så længe der er feber, og så længe der er aktiv nysen og hosten.
Hvornår skal man ringe til lægen?
Hver gang en sygdom varer længere end forventet eller ledsages af en pludselig meget høj feber, der holder sig mere end en dag eller to, bør man ringe til lægen.
Hvis barnet klager over ørepine, meget ondt i halsen, ikke kan synke væske eller har slem hovedpine, er det også grunde til at gå til lægen.
Har barnet svært ved at trække vejret, selv efter man har forsøgt at rense en stoppet næse, kan det betyde en dybere infektion, så som bronchitis eller lungebetændelse, der kræver øjeblikkelig behandling.
Hos meget små børn kan en pludselig ændring i humøret meget vel være det eneste, du har som indikation af, at en mere alvorlig infektion er stødt til, såsom bihulebetændelse eller mellemørebetændelse, og så skal dit barn sikkert have medicin på recept.
Relaterede artikler
© 1999-2025