Fyret på barsel får halv million kroner i erstatning Det kommer til at koste en konditor i Frederikshavn næsten en halv million kroner, at han fyrede en ekspedient, der var på barselsorlov.
2889
Det kommer til at koste en konditor i Frederikshavn næsten en halv million kroner, at han fyrede en ekspedient, der var på barselsorlov.
Konditoren kunne ikke overbevise retten om, at afskedigelsen ikke havde noget med ekspedientens fravær at gøre, og han skal derfor betale en erstatning på 261.000 kroner og 34.000 i sagsomkostninger.
Dertil skal konditoren betale ekspedientens løn i opsigelsesperioden på 6 måneder og en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 månders løn.
Alt i alt næsten en halv million kroner til medarbejderen, der havde været ansat i konditoriet i over 20 år.