Find tid til dig selv Lige så vigtigt som det er at sørge for at bruge kvalitetstid sammen med vores babyer, lige så vigtigt er det at finde kvalitetstid til os selv.
2740
Den berømte amerikanske børnepsykolog og børnelæge dr. Winnicott skriver: "I begyndelsen af mor/barn forholdet, er mor og barn ét". Han tror på, at babyer ikke eksisterer (psykologisk talt), hvis de er adskilt fra deres mødre. Er det så et under, at mange nye mødre føler sig overvældet og måske mister sig selv lidt midt i al den kærlighed og omsorg, de giver deres baby?
Dr. Winnicott har en interessant måde, hvorpå han beskriver det unikke ansvar, mødre har. Han har opdaget, at nogle mødre faktisk fortaber sig selv - rent bogstaveligt - når de bærer et spædbarn i armene. Og til tider har disse mødre brug for hjælp til at dele det overordentligt store ansvar, en baby altid må være.
Hvordan kan en mor til en nyfødt baby finde tid til sig selv? Det er et vigtigt spørgsmål - især fordi vi ved, at god pleje kun kan ydes af en person, der selv får god omsorg og pleje. Der er både videnskabelige beviser og personlige erfaring for, at meget små babyer udviser samme følelsesmønstre som de personer, der tager sig af dem.
Lige så vigtigt som det er at sørge for at bruge kvalitetstid sammen med vores babyer, lige så vigtigt er det at finde kvalitetstid til os selv. Nedenfor finder du nogle tips til, hvordan det kan lade sig gøre:
• Koordiner kvalitetstid til babyen med kvalitetstid til dig selv. Når din baby skal have frisk luft, så tag en god bog eller en veninde med i parken eller ud i haven. Når babyen vågner fra sin middagslur, så nus lidt om dine blomster i haven i nærheden af babyen, eller sæt dig ned og dagdrøm, mens din baby ligger lidt og passer sig selv. Disse små perioder er gode for jer begge to, og de kan føre til små ritualer i stille stunder, I kan nyde sammen senere, når babyen bliver større.
• Lav nogle partnerskaber med andre unge forældre. I kan skiftes til at passe babyerne, når de leger eller sover til middag, så du en eller to gange om uger får lidt tid til dig selv. De dage, hvor du passer børnene, kan du lave til specielle tider for socialt samvær for dig og din egen baby.
• Bed din partner eller en god ven om at passe dit barn, selvom (eller måske især når) du har absolut ingenting, du skal lave. Hvis dette får dig til at få dårlig samvittighed, så husk, at det at passe på dig selv er en nødvendig del af det at være en god mor.
• Kig dig omkring i din kommune og undersøg, om der findes nogle steder, hvor man kan "droppe ind" og for ingen eller beskeden betaling få sit barn passet i en kort tid, mens man f.eks. selv gør et par indkøb. Eller lav en sådan ordning selv med dine veninder og bekendte, der selv har småbørn.