Små børns madvaner undersøges En ny undersøgelse skal give mere viden om, hvad og hvor meget de små spiser.
3616
Fødevaredirektoratet indleder i det nye år en stor undersøgelse af de mindstes kostvaner.
Undersøgelsen, som er den første af sin art herhjemme, skal bygge på interviews med flere hundrede småbørnsforældre om børnenes kost, fra de er ½ år til omkring 2 år gamle.
"Vi har valgt at koncentrere os om den såkaldte overgangsperiode, hvor børn går fra flydende kost til almindelig mad, fordi det er en kritisk tid. Videnskaben har dårlige data fra netop denne alder, hvor kosten undergår store forandringer. For eksempel er vi bekymret for, hvorvidt de små børn får tilstrækkeligt jern i kosten. Vi ved ikke, om det er et problem, men jernmangel kan give indlæringsvanskeligheder", siger læge Lars Ovesen, som er leder af Fødevaredirektoratets ernæringsafdeling.
Ifølge projektleder på undersøgelsen, Ellen Trolle fra Fødevaredirektoratet, har myndighederne ikke det fulde overblik over, hvad børn får at spise i overgangsperioden, og hvad det betyder.
"Vi er interesseret i at undersøge, om de officielle kostanbefalinger følges, eller om der er områder, hvor vi skal gøre en ekstra indsats. Eksempelvis om børn får jerndråber fra de er 6 måneder".
Direktoratet ønsker også at få svar på, hvornår små børn kommer i gang med at spise almindelig mad, og om de tidligt får for meget sukker i deres kost.
"Vores fornemmelse er, at mange forældre trækker perioden med den purerede babymad for længe, så børnene kommer for sent i gang med at tygge og smage almindelig mad. Desuden vil vi gerne vide, om de mindste i lighed med de større børn får så mange sukkerholdige produkter i form af saftevand og kage, at de kan optage pladsen for mere lødige næringsstoffer".
Professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen understreger vigtigheden af, at børn i den tidlige alder får dækket behovet for vitaminer og mineraler. Dels fordi de stadig vokser med stor hastighed, men også fordi videnskaben regner med, at forskelle i kosten kan betyde, at visse organer, blandt andet hjernen, som udvikler sig til barnet er omkring 2 år, kan præges af den tidlige kost.
"Vi tror også, at den tidlige kost kan have betydning for udviklingen af en række velfærdssygdomme som fedme og hjerte-kar-sygdomme senere i livet. Eksempelvis er der noget, der tyder på, at meget protein i kosten i første og andet leveår senere kan betyde udviklingen af fedme", understreger Kim Fleischer Michaelsen.
Relaterede artikler
© 1999-2025