Det bliver ikke billigere at adoptere Barnløse, der vil adoptere et barn fra udlandet, får næppe en ekstra økonomisk håndsrækning fra det offentlige.
3052
Barnløse med et brændende ønske om at adoptere et barn fra udlandet får næppe en ekstra økonomisk håndsrækning fra det offentlige.
En rapport udarbejdet af embedsmænd i Social-, Finans- og Justitsministeriet i fællesskab konkluderer, at udgifterne til at adoptere siden 1989 er faldet en lille smule, når indkomstudviklingen modregnes.
Derfor konkluderer socialminister Henriette Kjær (K), at der ikke er belæg for at ændre eller hæve tilskuddet til de par eller enlige, der via udenlandsk adoption opfylder drømmen om et familieliv.
"Det er en svær problematik, for havde vi ubegrænsede midler, hjalp vi gerne, men de gange, vi har hævet tilskuddet, har det vist sig, at afgiverlandene benytter sig af det og også sætter deres priser op", siger Henriette Kjær.
Landsforeningen Adoption og Samfund finder udmeldingen dybt skuffende. Ikke mindst fordi foreningen mener, at adoptanter økonomisk er langt ringere stillet end par, der vælger at tage imod det offentliges tilbud om kunstig befrugtning.
"Vi ønsker en højere grad af ligestilling mellem de forskellige måder at få børn på. Hvis der skal være brugerbetaling, bør det også gælder for kunstig befrugtning", siger landsforeningens formand, Michael Paaske.
Socialministeren mener imidlertid ikke, at adoption og kunstig befrugtning kan sidestilles.
"Der er ofte et element af sygdomsbehandling forbundet med den kunstige befrugtning - åbning af lukkede æggeledere, f.eks. - og adoptanter har jo lige som alle andre mulighed for at benytte sig af den kunstige befrugtning, indtil de er et stykke vej inde i adoptionsprocessen", siger hun.
De seneste mange år er der nogenlunde konstant kommet omkring 700 udenlandske børn til landet. De fleste kommer fra Indien, skarpt forfulgt af Kina, Colombia og Sydkorea.
Adoptanternes egenbetaling varierer fra land til land og er knyttet til dollarkursen, som svinger en del.
Foruden gebyrerne til de danske adoptionsformidlere, skal adoptanter i langt de fleste tilfælde selv hente barnet i hjemlandet og betale for rejse og ophold. Hvor længe man skal opholde sig de forskellige steder, afhænger af myndighedsbehandlingen.
Nogle steder klares papirerne og besøget på dommerkontoret i løbet af en enkelt uge. I lande som Colombia kan der gå op til flere måneder. Det kan også medføre tabt arbejdsfortjeneste.
Det kræver et politisk flertal uden om regeringen at forhøje støtten til adoptanter, og så længe Dansk Folkeparti er hægtet op på de økonomiske aftaler, kan det ikke ske.
Relaterede artikler
© 1999-2021