Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "DIT BARN" GRATIS

Læs den nye udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig med alt om de skønne unger. Læs det gratis her
Er du parat til at få børn? Er du parat til at få børn?

Overvejer du at få børn? Så skulle du måske lige tage denne test først!
 1966 

Går du og overvejer, om du er parat til at få børn? Så skulle du måske lige tage denne test først!

Griseritest

Smør Nutella på sofaen og lidt op ad gardinerne. Læg en frikadelle bag ved sofaen, og lad den ligge der hele sommeren.

Legetøjstest

Få fat i en kasse med 25 kilo Legoklodser (i mangel af Legoklodser kan tagtegl bruges). Få en ven til at sprede dem rundt omkring i hele huset. Tag bind for øjnene. Prøv at gå ud i badeværelset eller i køkkenet. Det er ikke tilladt at hyle op, da dette kan vække et barn om natten.

Supermarkedstest

Lån et eller to mindre dyr (geder er bedst) og tag dem med ned at handle i det lokale supermarked. Hold hele tiden øje med dem og betal for alt, hvad de spiser eller ødelægger.

Påklædningstest

Skaf dig en stor, sur, levende blæksprutte. Prop den ned i et lille indkøbsnet og sørg for, at alle armene bliver indenfor.

Madningstest

Køb en stor plastikkande til mælk. Fyld den halvt op med vand. Hæng den ned fra loftet i en snor. Sæt kanden i svingninger. Prøv nu at hælde skefulde af gennemvædede havregryn ned gennem tuden på kanden, mens du leger, du er en flyvemaskine. Smid så hele indholdet af kanden på gulvet.

Nattetest

Forbered dig ved at sy dig en lille stofpose og fyld den med 4-5 kilo sand. Sæt den til at trække godt i vand. Kl. 15 tager du posen i armene og begynder at valse rundt på gulvet med den, mens du nynner. Dette fortsætter du med til kl. 21. Læg posen fra dig og sæt vækkeuret til kl. 22. Stå op igen, saml din sandpose op og syng alle de sange, du nogensinde har hørt. Digt 10-12 nye sange og syng dem til kl. 4 om morgenen, mens du vandrer rundt på gulvet med din pose. Stil vækkeuret til kl. 5. Stå op og lav morgenmad. Dette gøres hver dag 5 år i træk. Se glad ud.

Kreativitetstest

Tag en æggebakke. Lav den om til en alligator ved hjælp af en saks og en bøtte maling. Tag så en tom toiletrulle og lav den om til et flot julelys. Du må kun bruge tape og et stykke sølvpapir. Tag til sidst en tom mælkekarton, en bordtennisbold og en tom cornflakesæske. Lav en tro kopi af Eiffeltårnet.

Biltest

Glem BMW’en og køb en stationcar. Køb en isvaffel med chokoladeis og læg den ind i handskerummet. Lad den ligge der. Find en krone. Put den ind i bilens CD-spiller. Tag en økonomipakke småkager. Mas dem ned i bagsædet. Så er bilen klar!

Test fysikken (kvinder)

Lån en stor sækkestol og hæft den fast foran på dit tøj. Lad den sidde der i 9 måneder. Derefter kan du fjerne en tiendedel af sækkestolens indhold.

Test fysikken (mænd)

Gå ned til det nærmeste apotek. Læg din tegnebog på disken. Sig til ekspedienten, at han bare skal tage selv. Gå nu videre til det nærmeste supermarked. Gå ind på kontoret og lav en aftale om, at din løn automatisk bliver overført hertil hver måned. Køb en avis. Gå hjem og læs den i ro og mag. For sidste gang!

Den sidste prøve

Find et par, der allerede har et lille barn. Fortæl dem i timevis om, hvordan de kan forbedre diciplinen, tolerancen, tålmodigheden, pottetræningen og barnets bordmanerer. Læg vægt på, at de aldrig bør lade deres barn løbe løst omkring. Nyd aftenen, da du aldrig mere vil have alle de rigtige svar.

Er du parat til at få børn?

21-02-2001

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her










Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook