Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Akupunktur bliver mere udbredt på fødestederne Akupunktur bliver mere udbredt på fødestederne

78% af alle landets fødesteder kan nu tilbyde akupunktur som smertelindring, men området trænger til regulering.
 3481 

Hvad der for få år siden nærmest var et eksotisk særsyn er i dag hverdag på hovedparten af de danske fødesteder. Akupunkturen har holdt sit massive indtog, så det i dag er godt 3/4 af alle fødesteder, der tilbyder akupunktur.

Det viser en spørgeskema-undersøgelse, som Jordemoderforeningen har foretaget i sommeren 2002. For 2 år siden var det kun 47% af fødestederne, der tilbød akupunktur som smertelindring, og i 1999 var tallet 23%.

"Det er forskelligt, hvor meget akupunkturen bruges fra afdeling til afdeling, men det generelle er, at der er meget positive tilbagemeldinger. Akupunkturen er let at arbejde med, den skal ikke ordineres af en læge, så jordemoderen kan integrere behandlingen når som helst i fødselsforløbet. Det er der mange, der opfatter som en stor fordel", siger læge og akupunktør Elsebeth Lægaard, som har undervist jordemødre i den gamle kinesiske behandlingsform de seneste 5 år.

Og underviserne har haft travlt over det meste af landet. Det fremgår klart af Jordemoderforeningens opgørelse. I dag er det således over halvdelen af alle fødende kvinder, der har et reelt tilbud om fødselsakupunktur, forstået på den måde, at de kan være så godt som sikre på, at den jordemoder, der er i vagt, er i stand til at give akupunktur, hvis det ønskes - og skønnes relevant.

23 af landets 42 fødesteder oplyser således, at 90-100% af deres jordemødre er uddannede i fødselsakupunktur. Dækningsgraden er altså vokset betragteligt, eftersom der både i 2000 og 1999 var mindre end 10 fødesteder, der havde haft alle jordemødre på kursus.

"Vi er kommet rigtigt godt med i Danmark", konstaterer jordemoder Dorte Bertelsen fra Frederiksberg, der underviser på baggrund af en længerevarende uddannelse som akupunktør.

"Selv om svenskerne har brugt akupunktur i mange flere år, så er der i dag procentvist flere danske jordemødre, der er uddannede til det. Og de bruger det langt mere end jordemødrene i Sverige gør", fortsætter hun.

På nogle af landets fødeafdelinger skal de fødende dog stadig være heldige for at træffe en akupunktur-kyndig jordemoder. 3 fødesteder angiver, at kun 20-30% af deres jordemødre er uddannede, mens 6 fødesteder har en dækningsgrad på 30-89%. Alt i alt betyder det, at der p.t. er knapt 19.000 fødende, som har et usikkert tilbud om akupunktur, mens 15.000 fødende fordelt på 9 fødesteder endnu ikke har noget tilbud.

Dorte Bertelsen mener imidlertid ikke, at ambitionen bør være at få så mange jordemødre som muligt til at stikke så meget som muligt. Hun synes nærmere, der er behov for at give jordemødrenes grundlæggende akupunktur-kundskaber et kvalitetsløft.

"Jeg synes, at to-dages kurserne skal udryddes. Hvis vi skal kunne forsvare, at jordemødrene også behandler gravide med akupunktur, så må det være et krav, at de har et grundigt kendskab til anatomi. Det har mange ikke i dag", mener Dorte Bertelsen.

"At behandle gravide kræver absolut, at du ved mere. Det er meget mere komplekst og bør omgærdes af større respekt, end jeg fornemmer blandt nogle jordemødre i dag", advarer Elsebeth Lægaard.

Risikoen er, at jordemoderen kommer til at overstimulere og fremkalde veer på et for tidligt tidspunkt, hvis hun er meget uheldig, forklarer Elsebeth Lægaard.

"Med et kursus på to-fem dage er det i virkeligheden meget få ting, du må gøre. Det kvalificerer dig faktisk kun til at lindre fødselssmerter og berolige, men det er slet-slet ikke systematiseret i Danmark. Det mangler vi i dén grad. Altså at få fastslået hvad jordemoderen må og ikke må på de forskellige uddannelsesniveauer", efterlyser Dorte Bertelsen.

Allerhelst så de to, at akupunkturen blev en fast del af jordemoderuddannelsen, og hertil siger rektor på Jordemoderskolen i København, Susanne Houd:

"Jeg synes også helt klart, at fødselsakupunkturen hører hjemme i jordemoderuddannelsen. Spørgsmålet er, hvordan det kan lægges ind i undervisningen på en fornuftig måde, så eleverne får et længere undervisningsforløb".

Kilde: Tidsskrift for Jordemødre

02-11-2002

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Indkøbsguide: Behandlere

Fødselsforberedelse gør fødslen nemmere

Fødslen af mit andet barn - endnu et mirakel

At blive mor efter at have mistet

Selvhypnose mod fødselssmerter

Åndedrætsøvelser erstatter ikke epidural

Akupunktur hjælper fødende kvinder

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

akupunktur

smertelindring










Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk





Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook