Gravide behøver ikke længere skamme sig, hvis de ønsker at føde ved hjælp af et kejsersnit. Og mange kvinder slipper i dag for at skulle kæmpe sig til et kejsersnit og dermed en fødsel uden smerte.
Ifølge fødselslæger og jordemødre sker der i disse år et betydeligt skred i holdningen til at foretage kejsersnit, og det slår kraftigt igennem i antallet af indgreb.
På Skejby Sygehus er andelen af kejsersnit således næsten fordoblet på bare 5 år. Hvor kejsersnittene i 1997 udgjorde 10,4 procent af det samlede antal fødsler, udgjorde de i 2001 hele 19,3 procent.
"Vi har tidligere været for rigide, når det gjaldt kejsersnit. Nogle kvinder har derfor haft nogle rædselsfulde fødselsoplevelser. Der har været børn, som vi har fået ud med tænger og sugekopper, men hvor man i dag ville sige, at det var maltraktering af både mor og barn - at det var synd", siger overlæge Niels Uldbjerg fra gynækologisk-obstetrisk afdeling på Skejby Sygehus.
Nye tal fra Sundhedsstyrelsens Fødselsregister bekræfter tendensen. Mere end hver 6. baby ser i dag første gang lyset efter at være kommet ud af et hul i mors mave. Således blev 17,2 procent af de nyfødte i 2001 forløst ved kejsersnit, mens tallet i 1997 kun var 14,5 procent.
"Stigningen i antallet af kejsersnit er en uundgåelig nødvendighed. Udviklingen sker i takt med, at det er blevet mindre risikabelt at føde ved kejsersnit samtidig med, at de problemer, der kan være ved en vaginal fødsel, bliver mere og mere iøjnefaldende", siger formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, administrerende overlæge på Roskilde Amtssygehus, Charlotte Wilken-Jensen.
I dag bliver langt de fleste børn, der ligger med numsen først, således forløst ved kejsersnit. Stadig flere tvillinger kommer til verden ved kejsersnit, ligesom kvinder, der har oplevet skader på bækkenbunden i forbindelse med en tidligere fødsel, oftere får tilbudt kejsersnit nu.
Helt nye 2002-tal fra Skejby Sygehus viser, at cirka hvert 5. kejsersnit udelukkende foretages, fordi kvinden ønsker det. Der er altså ingen egentlig lægefaglig grund. Ønsket kommer oftere fra kvinder, der tidligere har født, end fra førstegangsfødende.
"Det er kvinder, der har følt sig utrygge under den første fødsel og som føler sig tvunget til at vælge kejsersnit anden gang. Det er beklageligt og vidner om en utilstrækkelig fødselshjælp. Men hvis kejsersnittet er det rigtige for den enkelte kvinde, så skal hun have sit kejsersnit - forudsat, at hun er blevet oplyst om de risici, der følger med. Men det er kvinden selv, der bestemmer", fastslår formanden for jordemødrene, Lillian Bondo.
Kilde: Berlingske Tidende
29-10-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2025