 del 2
Torsdag tager min mand, vores ældste søn og ham manden så op for at tænde for vandet. Jeg tager min svigerfar, min mands tante og Morgan (vores lillemand) med ud og handle til salatbuffet. Dernæst kører vi op til lejrskolen. Her bliver jeg mødt af min mand som vender tommeltotten nedad. Det viser sig, at da de har fået tændt for vandet så går der ca. 20 minutter så fosser vandet ned fra loftet i privat boligen. Derfor skylder de sig at lukke for vandet.
Nu ser det så ud som om at vi bliver nødt til at være hjemme.
Vi havde aftalt med en af vores store søns venners mor, at hun skulle holde øje med kødet mens vi var i kirken, så hende ringer jeg til. Hun tilbyder at hente kødet om fredagen og lave det, så vi bare henter det efter kirken. Hun er en engel.
2 af vores vennepar sætter himmel og hav i værk for at finde et sted vi kan være. Vi får af vide, at klubhuset i vores by måske kan være en mulighed, men dette vil vi højst sandsynligt først få besked om om fredagen. Torsdag aften kl. 21 får vi dog afslag på det.
Nu bliver vi så nødt til at være her hjemme. Vores bedste venner lover at komme med bordbukke og plader samt klapstole fredag morgen. Så går vi ellers i gang med hovedrengøring og flytning af møbler.
Fredag flytter vi de sidste tunge ting i køkken/alrum og sætter borde og stole op. Flere familiemedlemmer kommer og hjælper med at gøre klar, men vi er helt bestemt alt for mange, for til sidst synes jeg ikke at det var nogen hjælp længere, tværtimod tager det for lang tid.
Vi bliver dog færdig med kartoffelsalaten, salatbuffen, flutes, kager til kaffen.
Dette er et svar til  Ikke andet en forhindringer
af fru Andersen (08-04-2013 kl. 20:13)
|
fru Andersen
Svar til dette indlæg
© 1999-2025