 Når symbioseboblen springer...
I den første tid med en lille ny ønsker man bare at være i sin
symbiosebobbel med sin baby. Man har ikke overskud, overblik og lyst
til at skulle forholde sig til verden. Alt og alle kan sådan set godt lige
forsvinde for en stund. Når der så bliver prikket hul i boblen og den
springer er det som om der rives og flås i en alle steder på kroppen,
hovedet er ved at eksplodere af tanker, træthed, dårlig samvittighed og
den lykkefølelse som man så fuldt ud har fortjent - må man ikke føle...
Det er så ondt at man ikke bare må være alene med baby i sin bobbel!
Det er som om man slet ikke lige har født et barn. Dagligdagen kører
med det samme videre og der skal tages ansvar og stilling til en masse
igen. Og når man med det samme er på benene efter en fødsel og igen
påtager sig ansvaret for f.eks aftensmaden og hvad der skal handles,
så kan det være svært for manden at forstå hvordan man egentlig har
det. Der er ingen - INGEN - der ved hvordan det føles at have født et
barn andre end andre mødre!!! Man er total i følelsernes vold og det
kan INGEN andre forstå!
Du er vred og skuffet og ulykkelig over ikke at blive mødt med
forståelse fra din kæreste og du har lyst til at smadre noget i hovedet
af ham! Det bedste lige nu ville være, hvis ungerne kunne komme på
vinterferie hos bedsterne/deres far og/eller din kæreste tog dem med
et sted hen et par dage. Du har brug for luft til lige at få vejret igen. Og
så et besøg fra sundhedsplejersken MENS din kæreste er der og så få
en snak om den første svære tid. Nogle gange hjælper det når
autoriteter taler :-)
Kh. Lene
Dette er et svar til  Baby blues
af shornie (11-02-2013 kl. 15:49)
|
Freja B.
© 1999-2025