 Hvor er vi mange...
som har prøvet at miste tidligere. Når jeg læser jeres indlæg har vi næsten alle forbehold for om det nu også er rigtigt denne gang - tør vi glæde os allerede??
Det er både en trøst at vide at så mange af jer "kender det", men også rigtig trist at det så tit ender ulykkeligt..
Vi har besluttet at bede om en tidlig scanning denne gang. Sidst abortede min krop først i uge 11, selv om hjertet aldrig var begyndt at slå, og det vil jeg simpelthen ikke igennem en gang mere.
Jeg har brug for at få bekræftet at der faktisk er liv, før jeg kan begynde at glæde mig. Bliver ligefrem sur på min mand når han spørg til hvordan det går med maven og om jeg tror det bliver en dreng eller pige... jeg tør bare slet ikke lade mig selv håbe endnu.
Held og lykke til jer alle. Jeg håber at vi får lov at føles denne gang!
Det er da vores tur! :-)
Mvh NR2
som heldigvis har fået en dejlig krudtugle ud af mine mange graviditeter:-)
|
Svar til dette indlæg
mettemor
© 1999-2025