 Så er vi 3
Jeg er heller ikke oppe og ringe over at skulle føde, selvom det er min
4. gang. Det er som at blive revet midt over for hver ve. Men hey, baby
skal ud og der er ingen vej udenom :0)
Jeg blev dog noget mere rolig da jordemoderen i går sagde til mig, at
jeg endelig må sige til hvis jeg vil have en epidural. Så får jeg
selvfølgelig det. Og det har jeg tænkt mig at sige ja til, HVIS veerne vel
at mærke lader vente på sig og jeg ikke udvider mig som jeg håber på.
I ved... når man ligger i 3 timer og tror den sidste time er kommet, og
jordemoderen siger "du er nu gået fra 3 til 4 cm"!
Mere stenalderkvinde er der heller ikke over mig. Jeg fødte de to første
uden andet end ilt og gas, så jeg har været urkvinden der bare styrer
og er et med det hele. Jeg ved heller ikke om man absolut SKAL føde
sit barn i smerte. Hvorfor? :0)
3. gang var igangsættelse med epidural, og jeg aner ikke om jeg havde
klaret det uden.
Men det er da også det tætteste man som kvinde kommer sig selv.
Kontrol, hæmninger, angst... alt kommer udenpå huden. Samtidig med
at man bekymrer sig over det lille væsen der skal til verden, om
han/hun er ok og klarer det hele...
Når alt det er skrevet, så undrer jeg mig over at min r.. har været så
lille som de comboybukser jeg stod og så på i skabet i dag. Holdt dem
op foran, gloede, str, 38. A hva? Det har sku da aldrig været mine.
Hold da fast en steg jeg må have været før - ha ha. Fra 63 kg til 90 kg
på 9 mdr.
Krydser for at bassedrengen kommer ud uden igangsættelse.
Tiptap - 40+2
Dette er et svar til  ctg idag + kolde fødder..
af marloj (20-12-2012 kl. 15:41)
|
Tiptap
Svar til dette indlæg
© 1999-2025