 Vi var af sted for et par uger siden...
og fik at vide at Marianne var begyndt at markere i timerne - hvilket er ret stort... Det lader desværre til at mine ældste piger har "arvet" min tilbøjelighed til at holde sig tilbage med mindre man er 200% sikker på at have det rigtige svar :(
De er glade for at have hende i klassen - hun er meget rolig og det smitter af på de andre :-) Og så har lærerne hørt hende grine højt og larmende - når hun ikke vidste, de var i nærheden. De har også set hende pjatte og fjolle - igen, når hun troede sig uset af voksne.
Hun har heldigvis stor tillid til især klasselæreren. De er 2 lærere, bl.a. fordi et barn i klassen er meget svagt-seende.
De møder hende, hvor hun er - og det glæder mig usigeligt, for jeg er sikker på, at det er derfor hun bliver mere og mere aktiv. Jeg ved også, at tog de ikke hensyn til hendes personlighed, ville hun blive meget ked af at gå i skole. Hun får plads til at tænke sig om - og til at dyrke kvalitet frem for kvantitet.
Og så var der - til min undren - stor begejstring for at det er far, der putter. Det må høre til sjældenhederne siden det skulle kommenteres som det blev...
Hun klarer sig også fint - især imponerede hendes ordforråd (testen, hvor de skal markere den tegning, der passer med det ord læreren siger).
Det var en god samtale - og jeg klarede mig også fint (har en tilbøjelighed til tårer i øjnene og tyk stemme, når der tales om mine børn)
Godt at Agnes og lærerne er ved at finde ud af det sammen.
Mange hilsner
Lene
Dette er et svar til  første skole/hjem samtale
af KamillaS (12-11-2012 kl. 20:04)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2020