 Var til gynækolog
i går. Vi fik en snak om resultatet af min md-scanning, som viste alt
okay derinde.
Derefter fik vi spurgt til en evt. fødsel hos ham. Jeg havde tænkt mig
at føde på et større sygehus, som jeg har hørt godt om, men det
ligger en times tid væk.
Der hvor jeg går til kontrol har min gynækolog 1-2 fødsler om dagen,
og jeg er blevet rigtig glad for ham.
Det lød ikke så tosset, det han havde at fortælle om deres
fødeafdeling. Min mand må gerne være med under fødslen (det er ikke
så normalt i Tyrkiet), og han må gerne klippe navlestrengen. Det
eneste der var lidt irreterende er, at min mand ikke må være med FØR
selve fødslen, men det har vi snakket om. Eftersom sygehuset ligger
5 min. fra vores hjem, vil vi bare blive hjemme sammen så længe som
muligt. Så det har vi løst. Det ville vi ikke kunne på det sygehus en
time væk. Selvom det er et lille sygehus, så har de en
intensivafdeling der kan tage babyer.
Jeg blev positivt stemt for at føde der.
Til slut spurgte han til, hvordan jeg går og har det. Jeg nævnte min
utilpashed, og han sagde jeg skulle gå op på laboratoriet og få
tjekket blod og urin. Jeg fik også målt mit blodtryk, som var lidt højt.
Til allersidst spurgte jeg til, hvor mange plukveer det var normalt at
have. Her blev han lidt paf, og ville straks tjekke om jeg havde åbnet
mig. Min mand blev nervøs, men jeg tog det helt roligt og forklarede
igen og igen, at jeg ikke havde ondt, bare af og til mærkede
livmoderen blive hård.
Jeg var ikke åben, men han mente det måske kunne skyldes lidt
hormonel ubalance dernede eller blærebetændelse.
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025