 Så kom "lille" Kamille endelig ud. 2
Så sagde jeg til hende at nu skulle jeg altså op og stå, efter 1,5times håbløst pressen liggende på en briks. Op kom jeg og stod og hang på min kæreste. Hun fortsætter med at tale under presseveerne...så hold dog k... kommer ikke med nogle kreative forslag til hvordan jeg kan sidde stå eller ligge. Kommer selv i tanke om toiletstol eller sådan noget, efter ca 2 timers pressen. "Godt karina du gør det super flot super flot" det sagde hun hele tiden, kan høre hende endnu ;O/ syntes hun var mega irriterende, og ikke spor hjælpsom. Efter næsten 3 timer med presseveer, beder jeg om at der bliver lagt en plan for resten af forløbet, for jeg kan tydeligt for mig selv ihvertfald ikke presse den baby ud. Hun beder så om at jeg i de næste 3 presseveer giver den alt hvad jeg har evt. henter kræfter til at presse ved aqt tænke på en person jeg ikke så godt kan li....OK, det bliver nemt tænker jeg og prøver igen. Sker ikke en skid ved det. Godt sir jeg nu ringer du til en som kan lægge en plan ! så kommer overlægen ind. Han undersøger mig indvendigt (skal her siges at jeg er så fysiskt udmattet at jeg dirrer over hele kroppen, har også fået feber og fostervandet er begyndende grønt). Overlægen konstaterer at min baby sidder lidt højt i mit bækken NO shit scherlock. Men at han syntes at vi skal fortsætte i 30 min endnu evt. bruge en sugekop. Jeg svarer, nej tak, den her baby sjkal ud nu, jeg har ikke kræfter til at presse den ud mere !
Ja vi kan jo ikke presse dig til at presse hende ud, hvis du ikke vil.. Nej, tænk det kan I ikke, svarede jeg. Men så må det jo blive kejsersnit svarer
|
© 1999-2025