 Vi skal også betale.
I Marmaris kan jeg vælge mellem det offentlige (alt dækket af
forsikringen) sygehus, det semiprivate (hvor vores forsikring giver
tilskud), eller det private (hvor de tager overpris, og hellere tjekker
for meget, så de tjener flere penge).
På det offentlige skal jeg i hvert fald aldrig føde eller opereres. Det er
en kæmpe bakteriebombe, og der er ingen sygeplejersker ansat. Er du
indlagt tager du en slægtning med, som sygepasser. Man skal selv
skifte lagener etc., og der er ingen mad. Medmindre du selv går ud i
kiosken udenfor og køber en toast el. lign.
Føder man der, får man ikke enestue og ingen bedøvelse. Kun kvinder
(udover gynækolog og læger) må være tilstede, man må ikke skrige
under fødselen og de presser på din mave, for at presse barnet ud.
På det private foretrækker de kejsersnit, og råder dig til det, til
sindssyge priser. Men her får man man mad og enestue. Manden må
følge med, hvis din gynækolog tillader det.
På det semiprivate, er udstyret ikke det nyeste, men man føder, at
hver enkelt patient bliver tilgodeset. Jeg er ikke sikker på, om
manden må komme med, men min gynækolog, som arbejder der sagde
ikke noget, da jeg nævnte at jeg vil have min mand med, og at han
også var med de foregående gange.
Der hvor jeg har tænkt mig at føde, ligger lidt over en time væk i den
nærmeste større by. Det er semiprivat, og en normal fødsel i enestue
koster efter forsikringens tilskud 3-4000 kr. Her fødte min svenske
veninde, og hun havde manden med. Hun roser dem.
Fortsættes!
Dette er et svar til  Tak for besvarelser
af Frkmunk (10-08-2012 kl. 17:01)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025