 Flere grunde..
Da dette jo er 3. barn er der ikke så meget at vælge imellem efter 2
foregående kejsersnit.
1. Kejsersnit skete efter en kønsscanning hvor man skønnede min
første søn til en vægt på 5000 g. Jeg var meget ødematøs, og havde et
kæmpe besvær med blot at holde mig oppegående. Jeg blev derfor sat
igang, og var i process i 5 dage inden spontan vandafgang. Herefter
stadig ingen veer, og måtte piskes igennem max vedrop, epidural og
herefter en reaktion der gav voldsomt blodtryksfald og gjorde både
ham og jeg dårlige. Endte med akut KS og efterfølgende
fødselsdepression da intet var gået okay, heller ikke forløbet efter
fødslen.
Jeg var derfor dybt panisk for at skulle gå over tid med nr 2, idet jeg så
kunne risikere igangsættelse igen. Derfor lagde man en dato for KS lige
efter termin, så jeg vidste det fik en ende, hvis han ikke selv meldte sin
ankomst.
Jeg kan absolut ikke prale af at jeg synes at KS er nogen dans på roser,
og bliver voldsomt provokeret når hippiekvinder der har "smut
mandelfødsler" synes at KS er " den nemme løsning" for sådan er det
absolut ikke i min verden. Der er ikke noget jeg hellere ville end at
kunne føde vaginalt, jeg er bare desværre ikke så heldig at det skulle
være så let for mig. Jeg må ofre mig på det groveste for mine
guldklumper, hvilket jeg gerne gør, men tro ikke at det e uden angst
for følgerne og risici, som jo ikke er ubetydelige. Jeg er blot ked af at
skulle ud i stress og jag, når jeg nu ved at KS er måden vores søn skal
til verden. Ønsker ikke endnu et akut forløb.
Derfor min bekymring. Tina 29+0
Dette er et svar til  min tanke
af mor til flere (10-06-2012 kl. 12:17)
|
© 1999-2025