 oplevelsen
Jeg husker overordnet tilbage på fødslen som positiv, men også at
smerten fyldte meget de første dage efter og var forvirret derover. Min
søster havde beskrevet vesmerter som hendes værste influenza
nogensinde ganget med tusind.
Jeg kan ikke sætte ord på, men voldsomme feberagtige smerter lyder
rigtigt.
Jeg var og er stolt over at kunne gennemføre den fødsel jeg fik uden
andet end to panodiler og et par vefremmende akupunkturnåle.
Min kæreste beskriver fødslen som en aktionpræget oplevelse, hvor han
især under fødslen havde meget travlt, og også skulle hjælpe jordemor
til rette. Men de øvrige timer snakkede og spøgte de, og jeg klarede mit
vearbejde.
Den overordnede succes for en fødsel må være et levende barn. Og jeg
fik en meget levende søn ud af mit arbejde, og jeg er forelsket i ham
hver dag. Jeg glæder mig næsten mere til at se min søn holde min
næste søn end til selv at holde ham.
Men jeg er rigtig glad for den fødsel jeg fik lov at få, og jeg under alle
at få en lignede oplevelse. Det er dog mit overordnede indtryk, at selv
ved de mest slemme fødsler, så vil forvirringen over alt det øvrige der
sker med din krop efterfølgende, og det generelle stress over barnet,
pleje og søvnmangel skubbe fødslen i baggrunden.
Hører det samstemmende hvor jeg kommer frem. Amning, bleskiftning,
søvnmangel og ømme bryster bliver bare, som den gravide tilstand var
før, uhyre fysisk nærværende i en sådan grad, at du ikke kan
koncentrere dig om andet.
For mig var ammeproblemerne det værste jeg har oplevet. Jeg havde
hellere født to gange.
Dette er et svar til  Ër jeg den eneste herinde?
af Cheri1982 (01-06-2012 kl. 16:46)
|
Frk. Ibsen
© 1999-2025