 Den korte version af 1. gang
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg var så insisterende på en hjemmefødsel.
Det er ikke en tradition i min familie. Men tror den endelig beslutning
kom, da min søster grinede fortalte at hun og en veninde havde lavet
sjov over, hvor omskindet jeg var, og at jeg nok skulle have hele
spektret af smertestillende.
Dertil kommer at jeg læste en masse om fødsler og især fandt tanken
ubehagelig med at hospitalerne "piller" ved de gravide, hvis det ikke
går hurtigt nok. Og alle de andre historier der er at læse.
Jeg besluttede mig for, at jeg ville dette selv. At jeg stolede på at min
krop kunne klare dette.
Vandet gik på dagen og han er født 24 timer efter vandafgang. Jeg fik
dog ikke rigtig veer straks. Jeg tog et par panodiler og gik i seng.
Næste morgen ringede hospitalet og bad mig komme forbi og få lavet
en strimmel, så jeg var faktisk på hospitalet den time det tog, og fik en
fin strimmel og taget hinder og fik lov at tage hjem.
I vores lejlighed havde vi et stort fødselar stående. Og vel hjemme
hvilede jeg mig en lille time, og så kom veerne. Jordemor blev tilkaldt
og efter 6 timer med effetive veer fødte jeg min søn i fødekar en dejlig
lun aften for næsten præcis 4 år siden. Min egen læge blev tilkaldt
netop som jeg skulle til at føde og kom ind ad døren netop efter
fødslen.
Det var midnat og lægen blev en time og tjekkede drengen, jordemor
blev 3 timer og snakkede tingene igennem omkring fødslen. Så tog hun
hjem og vi gik i seng med vores nyfødte søn imellem os.
Det var ikke helt så romantisk, vi fik ikke meget søvn, for vi var bange
for at mase ham og turde ikke bevæge os.
Dette er et svar til  Ër jeg den eneste herinde?
af Cheri1982 (01-06-2012 kl. 16:46)
|
Frk. Ibsen
© 1999-2025