 Et skridt...
Er du da videre, selvom du stadig er nervøs. Med min datter (meget
surprise og uplanlagt, men som var meget velkommen trods alt!) var
det ligesom om, jeg først blev nervøs, da jeg fik prikket hul på
fosterhinden i forbindelse med igangsætning 14 dage over tid!
Hele graviditeten igennem havde jeg tænkt: Det tager jeg, som det
kommer. Meget naivt egentlig... Jeg troede egentlig ikke på at jeg
skulle have barn før de første 12 uger var overstået, for jeg havde jo
ikke gået og planlagt noget.
Tilgengæld med min søn var jeg nervøs hele graviditeten igennem, da
vidste jeg jo, hvilket mirakkel jeg havde i vente.
Denne gang er det lidt ligesådan, så det passer mig fint med alle de
scanninger;-)
Men vi betaler også for dem på et delvist privat sygehus. Jeg nægter
at bruge det offentlige sygehus, det er simpelthen for klamt. Jeg
kender en som har fået udskrabning der, og vågnede op blandt
nybagte mødre. Og fik hun sit foster med i en plastikkop med besked
om at aflevere det på et laboratorie for at tjekke grunden til
aborten!!! Totalt sygt! Og det er bare en af historierne der...
Hvor har du været i Tyrkiet? Vi bor i Marmaris, hvor jeg kom til som
guide for 10 år siden.
VH Line (8+6)
Dette er et svar til  ja
af Diana:) (31-05-2012 kl. 10:26)
|
Svar til dette indlæg
Diana
© 1999-2025