 Mine piger kom til verden..(1)
natten til torsdag den 12. april kl hhv 03.07 og 03.09.
De blev taget ved kejsersnit.
Jeg var allerede indlagt pga blødninger (havde været indlagt i nogen tid), men
havde ikke drømt om, at det kunne/ville ende med fødsel. De havde nævnt, at jeg
måske skulle forblive indlagt, men jeg troede fast på, at jeg snart kom hjem..
Men jeg begyndte at få flere og regelmæssige plukkeveer. Det skete to dage, hvor
de nev godt, ja gjorde ret ondt. Men det gik ligesom i sig selv. Det gjorde det så
ikke til sidst. Plukkeveerne tog til, blev hyppigere og endnu mere regelmæssige og
gjorde stadig mere ondt. Jeg blev kørt på fødegangen, og set viste sig hurtigt, at
jeg havde veer og at jeg havde åbnet mig. Jeg var i fødsel og det var ingen vej
tilbage. Jeg var i total chok, græd som pisket. Var SÅ bange og bekymret for mine
små piger..
Jeg var alene om det hele, og jeg ringede grædende til min mand. Han var
hjemme med min søn, havde ingen pasningsmuligheder.
Det akutte kejsersnit gik ukompliceret, de mange folk omkring mig var fantastiske!
Men jeg var bange og ked af det.
Pigerne så jeg et sekund før de blev tjekket af lægerne, og så afstedkom til
neonatalafdelingen. Jeg på opvågning og ud på morgenen på barselsgangen. Det
hele meget uvirkeligt og meget frustrerende. Jeg ville se mine piger. Endelig ved
7-8 tiden blev jeg kørt på neo-afd. Mine to piger, Marie og Ida, var meget små og
meget fine og smukke. De var bare så bedårende og perfekte. Jeg græd og græd -
følelserne var i total virvar..
Det var en uvirkelig og surelistisk nat uden søvn.. Fødslen kom helt bag på mig..
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025