 fortsættelse...
behov kom i første række længere. Nu havde vi en lille pige sammen,
og det var altså ikke kun MIT job at passe hende! Og at jeg også kunne
have behov for aflastning, det var nu ikke så meget det jeg havde
behov for, men at han GAD og nusse med hende, snakke til hende, så
hun ikke bare var sådan en "i vejen ting"!!! Jeg forlangte at han
ændrede sin normale hverdag! - Forstået på den måde at han bare
ikke skulle tro at han kunne smutte op og se fodbold, basket, spille 4
timer på pc hver dag, tage hen og spille musik med gutterne, og med
nogle andre… hvad han nu lige ALTID skulle. Det var bare for meget!
Det var selvfølgeligt fint nok, hvis han så bare i den tid han var
hjemme var til at holde ud at være sammen med og ikke sådan en
anspændt person, som man tydeligt kunne mærke at man bare skulle
gå 10 skridt væk fra.
Og jo først blev han tosset, og selvfølgeligt ked af at jeg følte det
sådan, men efter lidt tid kunne han sagtens forstå mig og mine
følelser.
Vi lavede nogle aftaler og fandt sammen ud af det, og i dag har vi to
børn og alt går fint.
Så tal ud om det
Dette er et svar til  Hej
af på besøg... (15-04-2012 kl. 14:57)
|
på besøg...
© 1999-2025