 3
Jeg pressede et par gange og jordemoderen sagde, at hun kunne mærke hovedet og at det kom frem v. pres, men hoppede tilbage, når der var vepause.
Jeg skreg om de ikke kunne tage hende ud med kop - noget jeg altid bare har tænkt ville være så slemt, så ved ikke lige hvor det kom fra.
Nej, du kan selv, sagde hun. Så dykkede hjertelyden lidt og jeg nåede at tænkte, nu må jeg tage mig sammen.
Hele mit bækken brændte i smerte, så jeg ville have det overstået.
Men havde nu ikke forventet, at jeg så pressede hende ud på ét pres - først hovede og så krop i en sådan fart, at hun næsten ikke nåede at gribe hende. Men hun var ude og lettelsen var ubeskrivelig.
Flere års forløsning - jeg græd og var fuldstændig lykkelig.
Skulle sys og det gjorde bare ondt, men jeg havde min lille pige på maven, så alt var ligegyldigt.
1 time efter fødslen var min kvalme og madlede væk - skønt at slippe af med det efter 8 måneder!
Nu er vi hjemme igen og kæmper lidt med amning, for hun er simpelthen så sulten, at jeg ikke kan følge med hende. Mælken løber langsomt til, men vi supplerer lidt.
Ellers er hun så dejlig, sød og nem. Kan tage nogle gode soveture, så det tegner godt.
Det var min oplevelse - er ikke den type, der synes en fødsel er smuk og fantastisk. Men en oplevelse er det jo og det bedste er jo resultatet :-).
Har lagt et billede på FB, hvis ikke I har set det...
mvh. Hummeren.
Dette er et svar til  Ej undskyld! Dumme NB!!
af hummeren (13-03-2012 kl. 20:26)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025