 Kære Pernille
Hvor er det dejligt at høre fra dig - tænker meget på jer, ikke mindst fordi jeg selv har fået en lille dreng, og tanken om det I har gået igennem og går igennem.....det er så forfærdeligt og kunne ske for os alle. Tænker hvor heldige vi er med vores små banale problemer i forhold til den barske sygdomsverden i lever i - og ikke mindst frygten, det må virkelig være så tungt så tungt. I klarer det fantastisk synes jeg, og jeg er glad for at I som familie holder sammen i modgangen, tror det kunne slå mange helt ud af kurs.
Det er rigtig trist at folk er så berøringsangste - jeg tror både det bunder i angsten for at sige noget forkert og ansigt til ansigt med én der er ked af det, og angten for sygdom og død i det hele taget. Vores oldemor er lige død (ikke at det har nogen sammenligning overhovedet), og folk har en tendens til at bagatelisere det og sige at hun var jo også gammel osv. men det ændrer jo ikke på at det er virkelig trist og at vi savner hende. Og nu er Sixten "rask" og folk tænker sikkert at nu må I være glade og igang med at komme videre, og tænker ikke på hvor mange ar i har fået og hvor stor en sorg det er. Synes det var det samme dengang Gitte mistede Marina, folk kan ikke forstå det, og at det aldrig forsvinder.
Rigtig mange tanker til jer herfra - og skriv endelig altid om løst og fast, vi vil i hvert fald gerne høre det!
KH BRitt
Dette er et svar til  .....
af Pernille (22-02-2012 kl. 22:36)
|
Britt
© 1999-2025