 De bekymringer....
Forfølger dig fra nu af og altid. De ændre sig bare hele tiden.
Ved den første er man nervøs for om man gør det godt nok og specielt
de dage, hvor de bare græder og ikke kan trøstes.
Ved nr to er det mere skyldfølelse over om nr et føler sig forbi gået og
har man nok kærlighed til to osv i den dur.
Nu ved min nr 4, er jeg vil nervøs for om der er noget galt med barnet
og hvordan det ville gå, hvis barnet har et handicap...
Og så er der lige de bekymringer man stadig har i forhold til de andre.
Trives de i skole og børnehave osv. Sådan skal det vist bare være at
være mor :-) men det er sikkert også de bekymringer der gør at vi vil
gøre alt for at forsvar vores børn og gøre vores til de har det godt...
Knus Charlotte 36+2, Katrine aug04, Nikoline sep07 og Mathias nov08
Dette er et svar til  Igang sættelse :))
af nursey (22-01-2012 kl. 11:29)
|
© 1999-2025