 Farvel for denne gang :-(
Har lige været igennem et par rigtig hårde døgn.
Tirsdag i sidste uge blødte jeg lidt om eftermiddagen og næste morgen kontaktede jeg lægen, som gerne ville se mig. Han rådede mig til at tage den med ro og hvis det ikke var stoppet med at bløde torsdag, ville jeg blive scannet. Det blødte lidt on and off, ikke ret meget, så selvom jeg var MEGET ked af det og rigtig bange, var jeg dog lidt optimistisk, da lægen havde prøvet at berolige mig med, at rigtig mange kvinder bløder lidt i deres graviditet. Jeg ringede torsdag morgen da det stadig blødte, men de kunne ikke nå at tage mig akut denne morgen, så skulle jeg ind over modtagelsen og indlægges og det kunne jeg simpelthen ikke lige overskue at få til at hænge sammen med pasningsaftaler af vores 3 andre børn, da ingen har vidst noget om denne graviditet og vi helst ikke ville indvoldvere nogen endnu. Jeg valgte derfor at møde op fredag morgen.
Der blev jeg scannet og havde da forventet et lille hjerteblink, men livmoderen var tom. Der var teknisk set en graviditet som svarede til uge 11 som jeg jo var i sidste uge. Men fostersækken var tom.
Jeg fik ca. 2 sekunder til at fordøje denne oplysning, inden jeg blev informeret om hvordan jeg kunne få det fjernet.
Det har været den længste weekend i mit liv, hvor jeg bare har ventet på at få den udskrabning som jeg netop har fået foretaget idag under fuld narkose.
Jeg føler mig snydt af min egen krop, som har troet den var gravid. Jeg har haft alle symptomer på en graviditet. Jeg har haft kvalme så det klodser, brystspændinger og en voksende mave.
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025