 lidt erfaring
fra en der selv har stået i den situation..
Jeg blev gravid og vi valgte at beholde barnet. Desværre viste det sig at baby havde en kromosonfejl og jeg fik en abort i 14 uge.. Han var lettet da han egentlig ikke ville have barnet og jeg var knust. Det endte med at vi måtte gå fra hinanden. Det kunne vores forhold simpelthen ikke holde til.
Da vi lige er flyttet fra hinanden, bliver jeg gravid igen, men jeg er simpelthen sådan i tvivl om jeg skal beholde barnet. For mig er det et barn og ikke bare nogle celler. om så det er fem min efter befrugtning. Det skal man for det første gøre op med sig selv..
Jeg gik til min helt igenne fantastiske læge og jeg gik til mødrehjælpen. Lægen gjorde mig opmærksom på at kvinder der får aborter for andres skyld, meget ofte får svært med at leve med beslutningen og at jeg skulle vide at det kunne have store personlige konsekvenser for mig. mødrehjælpen hjalp mig til at forstå at det nok skulle gå hvis jeg ville det.
Jeg valgte at få barnet. Faderen så jeg ikke meget til under graviditeten og måtte igenne det hele alene. Efter fødslen ændrede han dog mening og min datter har den mest fantastiske og engagerede far idag. Det har været hårdt, men jeg fortryder intet.
Jeg er ked af at sige det men det lyder til at din mand og dig vil noget helt forskelligt. Det er ikke meningen man skal slukke hinandens drømme, og synes han virker enormt egoistisk. Ultimatums er bare gift i forhold.
Du kan altid kontakte mig, hvis du vil vide mere om det jeg gik igennem. Det er en svær beslutning
Dette er et svar til  så skete det værste jeg kunne tro
af musen82 (07-12-2011 kl. 21:38)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025