 Nååå
Jeg forstår dig godt...
Jeg har en mand, som for det meste (det er dog blevet bedre) sidder med sin computer og/eller fjernsyn tændt, når han er hjemme "for at stresse af". Han hører ikke vores søn, når han vil i kontakt med far, så knægten søger selvfølgelig mig, hvor han før opmærksomheden. Jeg har på peget det kraftige, men venligt, og det er begyndt at vende. Selvfølgelig har min mand også brug for "mig"-tid, men jeg føler af og til, at det sker på bekostning af "os"- tid, og så føler jeg mig alene. Ud over det arbejder han en del timer, så han er helt kvast, når han kommer hjem. Jeg har ikke så meget imod de timer, han er på arbejde, det er mere, at han er fjern, når han kommer hjem også...
MEN! Vi arbejder på det og intet vil nogensinde fungere helt perfekt, men det kan komme til at fungere, så alle parter er tilfredse og lykkelige.
Op med hovedet! Det skal nok gå alt sammen. Bare husk at fortælle ham på en pæn måde, hvordan du har det og opfatter situationen. Det værste der kan ske i et parforhold, er, at man ikke ved, hvad hinanden forventer.
Knus Tine 33+2
Dette er et svar til  Prust - brok og ynk
af jubi (14-11-2011 kl. 11:07)
|
© 1999-2025