 har også gjort som jer
men blev trætte af at skulle sidde ved ham lang tid af gangen, det blev ligesom på hans præmisser. Vi skal huske på, at det er os der skal skabe nogle gode og trygge rammer for barnet, og ikk dem der skal bestemme. Det handler om tryghed og en fast struktur, det er ihvert fald det vi har erfaret herhjemme.
Vi har aldrig fortrudt vi gjorde det, selvom det er hårdt at bryde det mønster og man er usikker på om man gør det godt nok og kan ikke have at de små poder græder for meget, men det skal jo også være sådan at mor og far kan have lidt tid sammen om aftenen.
Vi brugte også en uges tid på at få det vendt - han var lidt pylret og vi måtte ind nogle gange med forskellige intervaller - altså vente med at gå ind først et par minutter - senere 5 min osv., indenfor rimelighedens grænse og så fandt han hurtig ud af, at det var sådan det skulle være.
Han er nu god til at falde til ro selv og kan også nogengange vågne om morgene tidligt - ligge og snakke lidt kan vi høre og så efter lidt tid falder han selv hen igen. Nogle aftner falder han i søvn med det sammen andre ligger han og snakker lidt , men hver aften, for det meste da, der er jo undtagelser, så falder han selv til ro. Vi har også altid lagt ham op ved en 19.30, så der er en fast rutine med det.
Vi gør følgende;
han får sutten og hans spillemus
han leger i telt med bolde mens vi gør tandbørste klar
vi går op og læser bog for ham
vi siger godnat til dyrerne vi har malet på hans væg
han bliver lagt i sengen og musen skal spille en gang
vi siger godnat og sov godt - han siger det også til os
vi går
Dette er et svar til 
af (00 kl. 0:0)
|
© 1999-2025