 Kæreste Mumi
Som de andre siger, er det selvfølgelig okay, at du skriver herinde. Du hører til her lige så meget som os andre. Jeg kan sagtens forstå, hvordan du havde det. Vi var ude for en abort her i efteråret, og det gjorde rigtig ondt på mig. Det som dog overraskede mig meget var, den sorg som min mand bar rundt på. På trods af at han elsker børn, og vi kun har en i forvejen, sagde han til mig, at hvis det ikke gik i denne omgang, ja så ville han ikke mere. Det var simpelthen for hårdt. Jeg tror nogle gange, at vi kvinder tager lidt for let på mændenes følelser når disse sørgelige ting sker. Det er måske fordi, at det er også, som bærer barnet? Men jeg har måtte lære, at det altså kan være mindst lige så hårdt for manden.
Mit forslag til dig er, at I bruger tid sammen. Gør hyggelige ting, find gnisten, måske tag på en storbyferien en weekend uden ungerne og så få talt rigtig godt sammen. Måske har din mand brug for tid, ekstra støtte - måske snak med en god ven, svigerfar osv.
Jeg krydser fingre for, at I finder en fælles forståelse.
Kæmpeknus
Sidse
Dette er et svar til 
af (00 kl. 0:0)
|
© 1999-2025