 Nej, det er rigtigt nok
Min man tager det for det meste heller ikke ilde op, at jeg siger det - men sukker gerne højlydt og længe over, at han skal gøre de ting. Og så bliver jeg ked af det, fordi jeg føler, han slet ikke forstår, hvor ondt jeg har - og ej heller bekymrer sig om det. Han spørger ALDRIG til, hvordan jeg har det/det går med plukkeveerne mv., hvorimod mine kolleger, veninder og familie hele tiden spørger.
Men ja, de skal have det ind med ske, og så må jeg bare tage mig sammen og give ham det! Og gør det også normalt uden brok. Bliver bare af og til så træt af det! ;)
Men tak for dine gode råd. :)
Dette er et svar til  øv.. meen..
af mariaAL (01-07-2011 kl. 07:56)
|
© 1999-2025