 Tak..
for din søde respons. Jeg har det på samme måde - jeg bliver på en måde også beroliget af, at andre har det som jeg.. og det er jo selvfølgelig ikke fordi, at man vil have, at andre skal "lide", men fordi at man bliver bekræftiget i, at det man oplever ikke er unormalt.
Og du kan tro, at det igår aftes og i nat var tiltrængt, at man ikke følte sig alene i verden. Der var nemlig cirkus hjemme hos os; den "store" sover sent i øjeblikket, kl. 21.30-22.00, og han kom ind i soveværelset igår, imens jeg ammede den lille til natten. Han ville sove i fars seng (far var i bad). Han moslede rundt, prøvede lige så sødt at trøste lillebror (men når man kun er 2,5 år, så trøster man ret så voldsomt), der skreg, fordi han var træt og ikke kunne finde ro pga. den larmende storebror. Storebror ville ikke sove i sin egen seng, men inde sammen med os andre (det kan man jo godt forstå). Vi fik ham dog til sidst til at sove i egen seng... men kl. 4 gentog det hele sig og far måtte bære en skrigende og sparkende storbror ud af soveværelset - far sov resten af natten (til kl. 6) hos storebror.
Uhh det gør ondt i hjertet at afvise storebror, imens man ligger og ammer lillebror - for det eneste storebror vil er jo bare at putte/hygge sammen med os andre..
Kh So-lee, der godt kunne bruge en klon :-)
Dette er et svar til  Kære So-Lee
af Lychegaard (29-06-2011 kl. 11:19)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025