 Fortsat
Min mand måtte under ingen omstændigheder være der, og han blev derfor sendt hjem. Efter at have ligget og skiftevis grædt/sovet i 6 timer uden at have været tilset af en læge eller sygeplejerske (havde heller ikke fået mad/vand) ringede jeg efter min mand, som sad derhjemme på stikker. Han kom selvfølgelig med det samme, og jeg ringede efter sygeplejersken og fortalte, at jeg forlangte at komme på fødegangen. Surt fik jeg at vide, at de nok blot ville sende mig hjem men okay.
Kl. 18.30 fredag aften blev jeg kørt på fødegangen og blev mødt af nogle meget travle jordemødre. Jeg fik at vide, at der nok gik lang tid inden, der skete noget, og at jeg skulle lægge mig ned, så kom de med noget mad til mig. 10 minutter efter gik vandet...
Så fik jeg bistik og lattergas og det hjalp lidt. Men da forløbet frem mod dette tidspunkt havde været enormt langstrukkent plus at jeg var ked af den manglende forståelse gjorde, at jeg både var psysisk og fysisk udmattet. Alle mine håb om naturlig fødsel var forlængst væk, og jeg ønskede bare, det skulle være slut. Derfor sagde jeg ja til en epiduralblokade, som jeg fik omkring midnat. Endelig kunne jeg slappe af - for første gang i lang tid. Jeg blev enig med den nyankomne jordemoder om, at jeg skulle hvile lidt, og kunne vi gå efter en fødsel omkring kl. 6.30. Hun havde nemlig fri kl. 7.30 og ville gerne være med.
Henover de næste timer hvilede jeg godt. Jordemoderen kom og flyttede lidt på ctg'en fra tid til anden, da der var udslag i hjerterytmen. Da kl. var 03 informerede hun mig om, at hun havde tilkaldt en overlæge (fortsættes)
Dette er et svar til  Ja, og der bliver taget hånd om det :-)
af Sidsling (28-06-2011 kl. 11:31)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025