 hormoner - stakkels mand
jeg er nok noget af det mest ustabile at bo med for tiden.
det ene øjeblik er jeg glad og det andet er jeg fuldstændig utrøstelig. min mand er ret sønderrevet af mine op-og-ned-ture. men han klare det fantastisk. jeg vil dog sige at mit liv for tiden ikke er helt uden bekymring. jeg bor i en by jeg ikke kan holde ud - har boet der nu i 6 år og har aldrig følt mig tilpas. dette til trods for mine søder veninder fra min første mødregruppe. men der er så sket det at min bedste veninde her i byen skal flytte til august. dette er ret nyt, og jeg har tudet over det de sidste par uger. og nu er min flyttetrang på sit højeste (igen). min store datter skal starte i skole næste år så jeg vil jo gerne at vi finder en løsning inden da. jeg vil så gerne flytte, men min mand vil helst ikke, men han kan godt se hvor svært jeg har det her og dette ønsker han heller ikke skal blive ved. så nu håber jeg vi finder en løsning som vi begge kan leve med. jeg har et fantastisk forhold med min mand, og jeg vil ikke presse ham til en flytning han ikke har lyst til. det vil, uden tvivl blive dyrer at flytte, da husene er dyrer og vi skal have en ekstra bil. men vi tjener begge godt, men min mand har altid været typen der går med livrem og seler (som man siger) og hans argument for at blive boende er, at her kan en af os blive arbejdsløse og vi kan stadig let betale vores faste udgifter. men jeg har ikke altid brug for livrem og seler. jeg har brug for forandring i mit nærmiljø. at min veninde flytter er dråben der fik alt til at løbe over, men det er ikke en ny ide at jeg vil flytte. fortsættes ..
|
© 1999-2025