 til Anne med barn med skolevægring
Kære Anne,
Dette blot for at sige, at jeg virkelig godt forstår dig og er i samme båd.
Det er simpelthen sindsygt udmattende at være i en situation med et
barn med skolevægring og det er en nærmest uafbrudt kamp med
systemet for at få den hjælp, som man så alligevel ikke får.
Jeg er selv stresssygemeldt - dog oprindelig af en anden grund, men
min stress vedligeholdes af situationen omkring min datters
skolevægring. Mit "job" i dag er nærmest at være projektleder på
overhovedet at få nogen form for hjælp til vores datter - og det lyder jo
vanvittigt, men det tager TIMER og det er neverending story.
Du brænder dit lys i begge ender og du skal virkelig passe på dig selv.
Mine bedste råd er, at du skal sørge for at få hvile (jeg hører fx.
hypnoser fra HelloMinds app) OG for at gøre noget, som KUN er for dig
selv (jeg går ture og danser, når jeg kan komme afsted), sørg for
alenetid uden krav og for at gøre noget, der gør dig glad. Ellers bliver du
alt for slidt. Og vi er in it for the long run .... tingene blir ikke pludselig
bedre, det er som at løbe marathon hver dag uden restitution. Så hvis I
på nogen måde kan få noget hjælp i jeres hverdag - rengøringshjælp,
barnepige, bedsteforældre osv. og undervisning (vi har hyret
MentorDanmark og er virkelig glade for det), så gør det hellere i går end
i dag.
Og husk at lægge mærke til de små ting i hverdagen, der trods alt giver
god energi og som gør glad - man får let en følelse af, at bekymringer
og uvished fylder alt.
cyberknus fra en medsøster i samme båd
|
Svar til dette indlæg
Malle
© 1999-2019