 Til JEB vedr højt begavede børn
Vi har fået testet vores ældste fordi vi havde problemer hjemme (ikke i
skolen). Han er en 10-12 tals dreng (de har fået karakterer siden 3.
klasse i den private skole de går på) men gider ikke lave lektier. Det er
en vedvarende kamp og med skrig og skrål (jeps - stadig nu han er 13
år). Han er blevet testet af en psykolog til at ligge omkring de 130 (vi fik
ikke det eksakte tal pga. noget rod med sygdom hos psykologen lige
efter testen). Vores ældste får ikke udnyttet sit potentiale fuldt ud, men
så længe han er godt med og glad for skolen er vi glade. De gør meget
ud af differentieret undervisning i skolen og der er mange kloge børn i
klassen = godt!
LIllebror er helt sikkert lige så klog - hvis ikke klogere? Men det er svært
fordi deres personligheder er forskellige og lillebror er en slider der øver
sig indtil han kan tingene, kaster sig ud i alt muligt og ikke er bange for
at stå frem. Han ligger i top i alle fag i klassen og er faktisk ovenikøbet
kommet i skole et år før tid. Men skolen håndterer ham og de andre i
klassen så fint så der er ingen problemer.
Vi forsøger at lære dem begge at respektere at mennesker er forskellige
og dygtige til forskellige ting. Man er ikke et bedre menneske fordi man
er godt begavet eller god i skolen. Og så lægger vi vægt på at man gør
sig umage, øver sig og hjælper dem der har svært ved tingene.
Vi siger også til dem at de ikke må spilde deres talent og skal få sig en
god uddannelse, men vil ikke bestemme for dem i hvilken retning de
skal gå - vi prøver at stimulere dem i mange retninger så de en dag selv
kan vælge "informeret" ;)
|
drengemor
Svar til dette indlæg
© 1999-2025