 Må jeg indskyde noget?
Det startede med at TS var knust over savnet af sine børn, og
tråden har udviklet sig til hvad der er bedst for barnet.
Jeg er selv skilsmissebarn. Mine forældre blev skilt i 1973 da min
søster og jeg var 3 og 4 år. Og så så jeg ikke min far igen før 32 år
senere.
Var det barnets tarv? Tja... Dengang fik moren automatisk
forældremyndigheden.
Har jeg savnet min far? Svaret er nej, for jeg var så lille at jeg ikke
huskede ham og ikke vidste hvad jeg skulle savne...
Men en ting kan jeg sige, der var ro i min barndom. Jeg har aldrig
skulle flytte frem og tilbage i en ulidelig 7/7 ordning. Jeg havde min
søster og min mor på fuld tid. Og min mor var der 110% for os. Vi
havde ikke mange penge, men boede i eget hus, og sjovt nok var
det altid hos os alle børn holdt til. Her var der plads til at lege.
Så jeg vil bare sige, at jeg mener det er forældrenes behov når man
vælger forskellige ordninger, og ikke altid børnenes tarv der er i
fokus. Mine børn er 10 dage ved mig og de er lykkelige for at have
en fast base, som også er deres barndomshjem.
Men det er ikke noget jeg har trukket ned over hovedet på min ex.
Han har selv valgt denne ordning (hverdagens logistik kan han
ikke). Vi havde på et tidspunkt en 9/5 ordning, men ungerne kunne
ikke leve med det, så vi gik tilbage til 10/4 ordningen. Vi bor
heldigvis kun 7 km fra hinanden.
Og trods at jeg har måtte sluge mange kameler, så holdt vi de første
par år både jul og julefrokoster sammen. Deres fødselsdage holder
vi stadig sammen.
Summa summarum - børnene skal altid komme i første række!
Dette er et svar til  Hvad skal man lave når....
af Heidi (15-12-2017 kl. 17:29)
|
JEB
Svar til dette indlæg
© 1999-2026